Aktiechef peger på ledelsesstrukturen i DSV som en nøgle til succes

Da DSV senest offentliggjorde regnskab tilbage i april, slog det analytikernes forventninger, og den Hedehusene-baserede koncern har da også rent aktiemæssigt haft en solid vækst i 2021 på 45 pct.
Over for Børsen peger aktiechef for danske aktier i Maj Invest, Karsten Søndermølle, på speditørvirksomhedens ledelsesstruktur som en vigtig succesfaktor.
“De har en meget stærk ledelse – det er virkelig oppe i allerøverste luftlag. Det gælder både på det driftsmæssige ift. uddelegering, hvor DSV har en helt særlig konkurrencekultur. Den enkelte medarbejder får masser ansvar, i kraft af at man performer. Hvis man ikke performer, bliver man luget ud. Samtidig har de stor succes med deres opkøbsstrategi,” siger han til avisen.
Aktiechefen peger videre på selskabets opkøbsstrategi som en styrke, mens han også fremhæver dets mulighed for at foretage store investeringer i it, der giver DSV et forspring især i forhold til familieejede speditionsvirksomheder.
Siden 1995 har DSV-aktien ifølge Børsen givet et samlet afkast på 80.987 pct.
Mærsk har stor succes med at lade kunder tage temperaturen på fragten
DSV Panalpina tror på "ny normal" på containermarkedet næste forår