DSV Panalpina-aktien stiger efter løftede kursmål

Aktien i DSV Panalpina stiger 3,2 pct. til 1605,5 kr. tirsdag eftermiddag.
Ifølge Bloomberg sker stigningen som følge af, at Jyske Bank, Jefferies, Handelsbanken og ABG tirsdag alle har hævet kursmålet for den danske transport- og logistikvirksomhed i kølvandet af mandagens opjustering og gennemførsel af opkøbet af Global Integrated Logistics fra kuwaitiske Agility.
Selskabet er ifølge Jefferies-analytiker David Kerstens nu verdens tredjestørste speditionsfirma og foretrækkes af Jefferies over den schweiziske konkurrent Kuehne + Nagel.
Jefferies hævede tirsdag morgen kursmålet for aktierne i DSV Panalpina til 1800 kr. fra 1600 kr.
Anbefalingen fra Jefferies for DSV Panalpina er "køb" og for Kuehne + Nagel er den "hold".
Kuehne + Nagel-aktien stiger 4,9 pct. til 330,30 schweizerfranc tirsdag eftermiddag.
Relaterede artikler:
DSV har svært ved at sige ja til nye storkunder
For abonnenter