NTG-aktien stiger 10 pct. efter to dage med fald

Aktien i NTG Nordic Transport Group stiger tirsdag 10,7 pct. oven på to dage med fald.
Det er den største stigning over de seneste 14 måneder.
Mandag dykkede kursen 6,3 pct., mens den tabte 3,2 pct. fredag. De tab er nu indhentet, og aktien handles til 501 kr.
Der er generelt medvind til transportaktierne tirsdag efter en længere periode med pres på de cykliske aktier.
Det har fået Danske Bank til at pege på transportkoncernen DSV, hvis kursfald har givet en "sjælden mulighed" for at komme med på vognen til en attraktiv pris.
Aktien stiger tirsdag 2,62 pct. til 1507 kr.
Det smitter også af på A.P. Møller-Mærsk, der efter et par dage med fald stiger 4,5 pct. til 17.110 kr.