Shippingindustrien opfordres til at blive klimaneutral i 2050

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i forbindelse med klimatopmødet i Glasgow sendt en klar besked til shippingindustrien.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
AF MARKETWIRE

Shippingindustrien opfordres til at blive klimaneutral senest i 2050, og det kan få stor betydning for skibsfarten, heriblandt rederier som A.P. Møller-Mærsk.

Opfordringen kommer fra en række lande, heriblandt Danmark og statsminister Mette Frederiksen (S), og bliver fremført i forbindelse med det igangværende klimatopmøde Cop26 i Glasgow.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Sammen med lande som USA, Storbritannien og Marshalløerne har Danmark tilsluttet sig en international erklæring, som opfordrer Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til at vedtage et mål om klimaneutral skibsfart senest i 2050.

Desuden opfordres IMO til at vedtage ambitiøse delmål for 2030 og 2040.

Målsætningen hos IMO, der er et organ under FN, er lige nu en halvering af skibsfarten udledning i 2050, når man sammenligner med niveauet i 2008. Men det skal nu gå endnu hurtigere.

"Shippingindustrien skal være klimaneutral inden 2050 og bidrage til løsningen på den globale klimakrise," siger Mette Frederiksen i meddelelsen.

"Med dette initiativ sender Danmark og de underskrivende lande et klart signal til vores partnere i den offentlige og private sektor over hele verden om, at en grønnere fremtid for shipping er både nødvendig, men også mulig. Det er tid til at handle for at sikre en grønnere fremtid," lyder det videre.

Erklæringen fungerer ifølge meddelelsen som et svar til 200 virksomheder og organisationer, heriblandt A.P. Møller-Mærsk, som opfordrer til mere ambitiøse mål.

Mærsk deltager i lanceringen af den politiske erklæring på topmødet, skriver Statsministeriet.

Medie: Mærsk er tæt på at overtage tysk logistikfirma 

Optakt til Mærsk-regnskab: Analytikere ser endnu en opjustering lure i 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også