Europæiske gaspriser falder yderligere

Udsigt til mildere vejr fører til et fald i gasprisen.
Asfaltfabrik hos Pankas, der er drevet af gas. | Foto: Pankas / Pr
Asfaltfabrik hos Pankas, der er drevet af gas. | Foto: Pankas / Pr
AF MARKETWIRE

Prisen på gas i Europa falder mandag yderligere tilbage, da mildere vejr end normalt har mindsket efterspørgslen.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed fortsætter gasprisen nedad, efter at den i december faldt hele 47 pct. og i slutningen af året røg ned under niveauet fra før den russiske invasion af Ukraine.

Vejret har været relativt mildt mange steder i Europa, og det har tæret mindre på de europæiske gaslagre. Samtidig peger prognoser ifølge Bloomberg News på, at temperaturen vil være højere end normalt flere steder i regionen de kommende to uger.

Mandag morgen falder prisen på gasfutures for den kommende måned 6,3 pct. på markedet i Amsterdam til 71,50 euro per megawatt-time, skriver Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også