Lange kontrakter gavnede Mærsk i første kvartal

Mærsk-topchef Vincent Clerc venter, at de lange kundekontrakter også vil gavne Mærsk senere i 2023.
”Mange af vores kunder betaler betydeligt mere på de lange kontrakter. De fik god ”deal” i 2022, og nu kommer så lidt modvirkning fra det,” lyder det fra Mærsk-topchef Vincent Clerc. | Foto: Christian Falck Wolff/Ritzau Scanpix
”Mange af vores kunder betaler betydeligt mere på de lange kontrakter. De fik god ”deal” i 2022, og nu kommer så lidt modvirkning fra det,” lyder det fra Mærsk-topchef Vincent Clerc. | Foto: Christian Falck Wolff/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller-Mærsk har en stor andel af sine kunder på lange kontrakter, og det sikrer en langsommere justering af de faldende rater, der har ramt markedet i løbet af 2022 og ind i 2023.

”Det er en af de ting, vi har god gavn af i første kvartal, og det vil fortsætte i årets løb,” siger Vincent Clerc, topchef i Mærsk, på et pressemøde efter selskabet kvartalsregnskab.

Her uddyber han desuden, at andelen af lange kontrakter ikke har ændret sig stort og dermed er nogenlunde den samme som i de seneste kvartaler. Her var niveauet 65-70 pct.

”De bliver justeret meget langsommere, end hvad vi ellers kan se,” siger Vincent Clerc om prisniveauet.

Anderledes ser det ud i spotmarkedet.

”Rateindekset SCFI har vist en hurtig justering,” siger han med henvisning til spot-rateindekset, der måler rater for ruter ud af Shanghai.

Under og efter pandemien var der kamp om kapaciteten ombord på skibene, hvilket fik en stor andel af kunderne til at indgå længere aftaler på lange kontrakter. Det gav sikkerhed og faste priser i et volatilt og højt spotmarked, men siden er priserne dykket.

”Mange af vores kunder betaler betydeligt mere på de lange kontrakter. De fik god ”deal” i 2022, og nu kommer så lidt modvirkning fra det,” siger Vincent Clerc.

Her tilføjer han desuden, at kunderne ventes at fortsætte på kontrakterne, som løbende genforhandles.

”De kunder, der har valgt lang kontrakt, fortsætter med det. De får en god aftale over tid,” lyder det videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også