DSV ser 20 pct. reduceret søfragtkapacitet efter ruteomlægninger

Ruteomlægningerne kan desuden forlænge transittider med op mod 14 dage, vurderer transportkoncernen.
Den reducerede søfragtkapacitet vil give højere fragtrater, skriver DSV. | Foto: Dsv
Den reducerede søfragtkapacitet vil give højere fragtrater, skriver DSV. | Foto: Dsv
AF MARKETWIRE

Rederiernes beslutning om at sende deres containerskibe syd om Afrika i stedet for gennem det konfliktramte område frem mod Suez-kanalen vil reducere kapaciteten på de omfattede ruter med op til 20 pct.

Det vurderer transportkoncernen DSV over for MarketWire.

”Omlægninger via Kap Det Gode Håb vil påvirke søfragt, der er booket via Suez, på flere måder og blandt andet forårsage transitforsinkelser på 7-14 dage, højere fragtrater på grund af øget brændstofforbrug og kapacitetsproblemer på handelsruten.”

”Vi estimerer, at de længere transittider og skibe, der er bundet op i længere tid, vil reducere kapaciteten med op til 20 pct.,” siger kommunikationsdirektør Christian Krogslund fra DSV i en skriftlig kommentar.

Transportkoncernen overvåger den eskalerede sikkerhedssituation i den sydlige Røde Hav og Adenbugten tæt.

”Og vi er i løbende kontakt med rederierne for at håndtere situationen på den bedst mulige måde og minimere indvirkningen på vores kunders forretninger,” tilføjer Christian Krogslund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også