Metroselskabet forventer fremtidige pladsproblemer på havnesnittet

Mellem 180-190.000 passagerer vil dagligt rejse med metroen på strækningen mellem Kongens Nytorv Station og Christianshavn Station, det såkaldte havnesnit, i 2035, og det vil skabe pladsproblemer i metrotogene.
Det skriver Berlingske, som har fået adgang til fremskrivninger foretaget af Metroselskabet.
Det vil være en stigning i omegnen af 50 pct. fra niveauet inden corona, hvor mellem 120-130.000 passagerer dagligt rejste på strækningen, og det kalder på en løsning, mener De Konsevatives gruppeformand på Københavns Rådhus, Jakob Næsager.
"Det er tvingende nødvendigt, at vi får løst kapaciteten under havnen samtidig med, at vi tager stilling til Lynnetteholmen, og vi ser de to ting som to sider af samme sag," siger han til Berlingske og bliver bakket op af socialborgmester Mia Nyegaard (R).
Metroselskabets fremskrivning tager imidlertid ikke højde for, hvordan coronapandemien vil påvirke folks rejsevaner.
Luftfartsorganisation forventer at være tilbage til normalen i 2023
København får sin halvø: Lynetteholmen vedtaget i Folketinget
Forskere ser metro-udspil til Lynetteholmen som utilstrækkelig løsning