Oliemarkedet starter ugen med prisfald

Sidste uges stigning i oliepriserne er afløst med et fald.
Foto: Boris Roessler/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Boris Roessler/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne starter ugen med fald og vender dermed den lille stigning fra forrige uge på hovedet.

Frygten for recession og kinesiske coronarestriktioner kan ramme efterspørgslen, men på den anden side er der samtidig bekymringer for de begrænsede olieforsyninger.

Det skriver Reuters.

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er mandag morgen 106,62 dollar mod 106,46 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 103,99 dollar mod 104,29 dollar fredag eftermiddag.

”Lange positioner i WTI-oliefutures er nu på det laveste niveau siden marts 2020, hvor efterspørgslen kollapsede midt i det første udbrud af Covid-19. Tendensen sker på trods af vedvarende tegn på en stramt oliebeholdning,” skriver ANZ Research-analytikere i et notat til Reuters.

Ifølge Reuters viser data fra søndag derudover, at antallet af coronasmittede i Kina er steget fra dagen før. Der er derfor fortsatte bekymringer for en potentiel nedlukning - særligt efter den nye Omikronvariant nu er blevet registreret i Shanghai.

På udbudssiden er markedet stadig nervøs over vestlige planer, der skal skære i russiske oliepriser. Den russiske præsident, Vladimir Putin, har i den forbindelse meldt ud, at yderligere sanktioner vil have ”katastrofale” konsekvenser for det globale energimarked.

En anden faktor, som handlende holder øje med, er Nord Stream 1-forbindelsen, som midlertidigt bliver lukket ned i ti dage fra i dag. Ifølge Reuters er flere regeringer, markeder og selskaber bekymrede for, at nedlukningen kan blive forlænget, så længe der er krig i Ukraine.

”Glem corona og Biden-overskrifterne. Det største problem for markederne lige nu er, hvorvidt Nord Stream kommer tilbage eller ej,” siger Stephen Innes, partner hos SPI Asset Management, til Reuters.

Hvis forbindelsen ikke bliver genoptaget som planlagt den 22. juli, kan det betyde massive problemer for efterspørgslen efter gas i Europa.

Det kan føre til en afmatning af økonomien, der kan udvikle sig til en dominoeffekt og påvirke efterspørgslen efter olie og resultere i stagflation, mener Stepen Innes ifølge Reuters.

Begrænsede olielagre bremser prisfald

Frygt for global recession tynger fortsat oliepriser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også