Selvom vi i Danmark er heldige at være næsten selvforsynende med vigtige råstoffer, som sand, grus og ler til vores byggeri og anlæg, så er der tale om en begrænset ressource. 

Og dermed en ressource, der ikke kommer igen inden for en overskuelig fremtid, når den er opbrugt. Og der er vi tæt på at være - særligt på Sjælland, hvor vi allerede nu, er udfordrede på at finde nye graveområder. 

Det er derfor glædeligt, at regeringen har taget initiativ til en national råstofplan, der skal understøtte en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere – og bedre - genanvendelse af byggematerialer. 

For vi har i den grad brug for en nøje forvaltning af vores råstoffer, som vi per definition bør betragte som en knap ressource. 

Fem kerneelementer bør tænkes ind

Vores anvendelse af råstoffer er hovedsageligt fordelt mellem anlægsområdet og byggeriet, og et estimat er, at anlægsområdet står for ca. 70 procent af det samlede råstofforbrug. 

Og anlægsområdet er i høj grad afhængigt af at blive forsynet med sand, grus og sten for at kunne lave fx asfalt, beton, cement eller bærelag, der danner basis for vores infrastruktur i form af fx veje, broer, havne og tunneller. 

Den nationale råstofplan er derfor også et vigtigt tiltag, og på Teknologisk Institut vil vi gerne byde ind med en række elementer, som vi mener skal tages i betragtning i udarbejdelse af planen i forhold til anlægsområdet, som bør være en vigtig del af handleplanen på grund af det store råstoftræk, det har. 

Helt konkret mener vi, at der er fem kerneelementer, der bør tages med i en handlingsplan, når målet er at få en mere bæredygtig forvaltning af vores råstoffer til infrastruktur. 

De fem punkter er 1) Nedsættelse af råstofforbruget, 2) Øget genanvendelse, 3) Brug af alternativer, 4) Bedre styring af råstofstrømme og 5) Øget helhedssyn og bedre samarbejde mellem de relevante brancher – og dem uddyber vi nærmere herunder.

Sæt råstofforbruget ned

Nedsættelse af råstofforbruget er en oplagt løsning. 

Helt specifikt at nedsætte overforbruget af fx bundsikringsmateriale, dvs. de tilfælde, hvor der bliver udlagt et tykkere bærelag end normer og vejregler foreskriver. 

Derudover indikerer undersøgelser, at der er grundlag for at bruge færre råstoffer under belægninger ved let trafik, som fx fortove, og der er lignende undersøgelser på vej for tung trafik. 

Der bør altså skabes incitamenter i en råstofplan til ikke at overforbruge råstoffer ift. normer og vejregler, ligesom undersøgelser, der kan bane vejen for at sænke råstofforbruget yderligere, er nødvendige. 

Genanvend mere

Der er ingen vej udenom øget genanvendelse. Det er både oplagt og muligt at genanvende de materialer, som råstofferne indgår i, fx asfalt eller beton. 

For asfalt- og betonaffald gælder det, at hovedparten i dag nedknuses til nyttiggørelse, dvs. de bliver brugt som befæstelse på fx gangstier eller som bærelag under veje. 

Dette er en god løsning, hvor man sparer jomfruelige råstoffer, men det kan gøres endnu bedre ved at genanvende fx asfalten i ny asfalt, og vi bør fortsat optimere og afsøge nye teknologier til at genanvende mere og bedre. 

Og det er store mængder, vi taler om. Asfalt og beton er de to største affaldsfraktioner der mængdemæssigt udgør 64 procent af de fem mio. tons bygge- og anlægsaffald, der bliver dannet hvert år. En råstofplan bør derfor skabe incitamenter for at genanvende mere og støtte, at der fortsat forskes i en bedre genanvendelse ved hjælp af dokumentation og teknologiudvikling.

Brug af alternativer

Vi skal blive langt bedre til at bruge alternativer. Hvert år flyttes mange millioner tons overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter, og det er oplagt at tænke denne ressource ind som erstatning for brug af jomfruelige råstoffer, som sand og grus. 

Her er det vigtigt at se på udvikling af nye løsninger, der kan gøre jorden anvendelig, fx kalkstabilisering, hvor jordens bæreevne styrkes. Ved at anvende overskudsjord fra et anlægsprojekt i selv samme anlægsprojekt kan der spares transport af både den jord, der skulle være blevet kørt væk og af de jomfruelige råstoffer, der skulle være tilført. 

Et andet vigtigt område er brug af alternativer til tilslagsmaterialer i beton, hvor udvikling af dokumentation er essentielt. Der er brug for langt mere viden, dokumentation og demonstration af muligheder på dette område, hvilket en råstofplan bør rette fokus på. 

Bedre styring af råstofstrømme med data

Vi skal være bedre til at styre råstofstrømmene. Råstoffer forekommer i forskellige kvaliteter og det er langt fra alle forekomster af råstoffer, der opfylder de materialetekniske krav til en specifik anvendelse. 

Omvendt kan nogle råstoffer overopfylde krav, så kvalitetsråstoffer ikke bliver anvendt til det bedst mulige formål. Samtidig mangler der data om dels kvaliteten af råstoffer, men også af anvendelsen af råstoffer. 

En råstofplan bør derfor skabe mulighed for, at vi kan få langt bedre data på området og derved også en bedre matching mellem råstoffer og anvendelsen.

Samarbejde og helhedssyn

Vores sidste forslag til til den nationale råstofplan er øget helhedssyn og bedre samarbejde mellem de relevante brancher. For det er vigtigt, at en råstofplan kigger hele vejen rundt på effekterne af vores råstofforbrug, så vi finder løsninger, der tilgodeser flere aspekter af bæredygtighedsbegrebet. 

Løsninger, der sparer på råstoffer, skal således ikke kun vurderes i forhold til deres potentiale for at spare på råstoffer, men også på deres potentiale for at spare på CO2. 

Ligesom der er kommet klimakrav for byggeriet, bør vi også kigge ind i klimakrav for anlægsprojekter, hvilket en råstofplan kan være med til at løfte. 

Men optimalt set bør der laves en helhedsvurdering af anlægsprojekter, så vi kommer hele vejen rundt om bæredygtighedsbegrebet, som kræver, at vi får vurderet alle relevante miljømæssige, økonomiske og sociale forhold ved de forskellige løsninger. 

Det er også vigtigt, at vi anerkender, at både byggeri og anlæg er vigtige aftager til vores råstoffer, og der bør derfor tænkes på tværs af de to sektorer. 

Teknologisk Institut har for nylig lavet Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet – i et 2030-perspektiv for Realdania. Her er der masser af inspiration og viden at hente for anlægsbranchen i forhold til en kommende råstofplan. 

Der er i det hele taget behov for at sammenstille og bruge data og viden på tværs af råstofbranchen, byggebranchen, anlægsbranchen samt affalds- og nedrivningsbranchen, så vi får de mest optimale anvendelser af vores råstoffer. En råstofplan bør understøtte et sådant samarbejde.