Robothjælp har beskåret DSB's leveringstid på ungdomskort markant

Gennem nyt robotsamarbejde har DSB kunnet forenkle en lang række processer, og det har blandt andet udmøntet sig i en markant reduktion i leveringstiden på ungdomskort.
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Gennem et samarbejde med techselskabet Uipath har DSB kunnet forkorte leveringstiden på ungdomskort fra 14 til 4 dage. Samtidig har det også gjort en lang række processer under corona, hvor der var ekstra mange forespørgsler fra kunder, nemmere, lyder det.

Mere specifikt har teknologien med den såkaldte robotprocesautomatisering fra Uipath været med til at kunne håndtere langt flere anmodninger fra kunder, end det hditil har været tilfældet.

"Det var især automatiseringen af ungdomskortet, som virkelig fik ledelsens opmærksomhed. Vi var i stand til at opnå gode besparelser her, fordi vores medarbejdere brugte betydeligt mindre tid på at løse unødvendige problemer. Uden at vi skulle ansætte ekstra personale," udtaler Kim Bøgholt Max Petersen, leder af DSB’s automatiseringsgruppe, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer videre, at det ikke har kostet ekstra på det statsejede selskabs it-budgetter.

"Det har fjernet barrieren for at skulle afbalancere et meget stramt it-budget med et stort fokus på fordelene ved procesoptimering. Det åbner helt nye muligheder," lyder det.

DSB's udgifter til it-sikkerhed er imidlertid vokset massivt de seneste år. Fra 2018 til 2020 er udgifterne hertil 10-doblet. Læs mere om det her: DSB's udgifter til it-sikkerhed er 10-doblet på 2 år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også