Amerikanske flyselskaber mangler arbejdskraft

Luftfartsselskaberne i USA har problemer med at tiltrække nok nye medarbejdere, skriver Bloomberg.
Foto: MICHAEL A. MCCOY/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: MICHAEL A. MCCOY/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF RITZAU FINANS

De amerikanske luftfartsselskaber er i færd med at genåbne mange af deres ruter og udbygge kapaciteten efter coronapandemiens bratte nedlukninger sidste år.

Nu støder de dog ind i en udfordring i form af manglende arbejdskraft.

Selskaberne kan ganske enkelt ikke tiltrække nok medarbejdere, efter at i tusindvis blev hjemsendt sidste år, og der er sket en markant stigning i antallet af ansatte, som slet ikke dukker op.

Det skriver Bloomberg News.

Luftfartssektoren er i gang med at hyre tusindvis af piloter og kabineansatte, men der skal også mange andre tusinde medarbejdere på landjorden til. Det drejer sig om folk til bagagehåndteringen, til billetsalget, kollegaer ved gatene, rengøringspersonale og ansatte til at fylde brændstof på.

"Operationerne på landjorden er der, hvor vi har størst konkurrence om medarbejderne. Det er opmuntrende at ansætte en eller to, men man kan ikke vokse hurtigere end den langsomste gruppe," siger Gary Kelly, topchef i det store amerikanske lavprisselskab Southwest Airlines.

Udfordringen er, at der er mange attraktive ledige stillinger i den amerikanske økonomi. Ikke bare inden for luftfart.

"Luftfartsselskaber plejede at være et sted, hvor folk flokkedes til for at arbejde, fordi lønnen var god, og vilkårene var gode. I dag er der så mange andre muligheder," kommenterer Gary Peterson, international vicedirektør i Transport Workers Union, til Bloomberg News.

På tværs af den amerikanske økonomi har store og kendte virksomheder som Walgreens Boots Alliance, Best Buy, CVS Health, Target, Walmart og Amazon hævet lønningerne efter pandemien, og det rammer luftfartens planer om at hyre 23.000 nye kollegaer i år og næste år.

De amerikanske luftfartsselskaber afskedigede i 2020 samlet set 47.000 ansatte, da coronapandemien brød ud og satte en stopper for næsten al rejseaktivitet.

 

Problemer for vejtransporten giver brændstof-udfordringer for amerikansk luftfart

Bonus på over 6000 kroner skal skaffe sikkerhedskontrollører i lufthavne

90 nye flyselskaber lanceret i 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også