
Fra 2035 vil Toyota kun sælge nulemissionsbiler i Europa.
Det skriver Bloomberg.
Den japanske bilfabrikant antager, at den europæiske infrastruktur til den tid vil være tilstrækkelig til, at måles kan nås.
Toyota sætter samtidig et delmål om, at CO2-neutrale biler skal udgøre halvdelen af salgene i Vesteuropa i slutningen af indeværende årti.
Tidligere har andre bilfabrikanter givet lignende løfter. Ford sigter efter at have et 100 procent eldrevent udvalg af personbiler i 2030, mens Mercedes-Benz har givet tilsagn om udelukkende at producere elbiler, hvor forholdene tillader det, inden udgangen af årtiet.
Toyotas salgstal er steget de seneste år, og bilernes gennemsnitlige CO2-udledning er på et niveau, der, ifølge Bloomberg, er blandt de laveste i sammenligning med de andre store bilfabrikanter.
I Europa blev over 800.000 elbiler registreret i septemper, hvilket er en stigning på 90 pct. i forhold til 2020.
Til dato har Toyota solgt næsten 20 millioner eldrevne køretøjer.