Amerikansk flyselskab forudser bedre sommer end ventet

Selskabet United Airlines forudser, at sommeren bliver bedre end først antaget. Derfor forventer selskabet nu en omsætning i andet kvartal, som bliver højere end 2019 – før pandemien.
Foto: Jeff Chiu/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jeff Chiu/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det amerikanske luftfartsselskab United Airlines får mere travlt til sommer end tidligere ventet.

Selskabet venter nu en omsætning, der er 25 pct. højere end i 2019 før covid-19 i andet kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed er der kommet en del mere gang i rejselysten. For mindre en måned siden regnede luftfartsselskabet med indtægter, der lå 17 pct. højere i andet kvartal i forhold til perioden i 2019.

Allerede for en måned siden blev det meldt ud, at Unites Airlines regnede med at rentabiliteten ville være tilbage i kvartalet.

Men der er ikke kun brus i glasset - også lidt malurt er tilsat. Luftfartsselskabet fortæller, at prisen på jetfuel fortsætter op. Nu lyder prisen på 4,02 dollar per gallon - svarende til 3,79 liter - mod 3,43 dollar for blot en uge siden.

Aktien steg 3,3 pct. i eftermarkedet efter et plus på 0,6 pct. mandag.

Ryanair forventer prisstigninger i sommerprogrammet

Norwegian sender stor del af regningen for stigende brændstofpriser videre til kunderne

Amerikanske flyselskaber letter oven på stærke meldinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også