Debat: Hvis det ikke hænger sammen falder passagererne fra
Når jeg tager fra min bopæl i København for at besøge min far i Vemb i Vestjylland, tilbringer jeg mellem 5 og mere end 6 timer i kollektiv transport – hvis der ikke er forsinkelser. Rejsen omfatter 3-5 skift mellem 4 selskaber. Til sammenligning kunne jeg tage en bil fra dør til dør på ca. 4 timer.
Sammenhæng er helt centralt for os, når vi skal med bus, tog og metro.
Hvis tingene ikke hænger sammen, falder vi fra. Med andre ord: Hvis rejsen med kollektiv transport ikke hænger sammen, bliver det sværere for passagererne at træffe et godt valg.
Det kan afskære potentielle brugere eller overflytte nuværende til andre transportformer, fx bilen. Manglende sammenhæng har negativ indvirkning på passagerernes tilfredshed, svækker tilliden til den kollektive transport og er med til at give den et dårligt image. Generelt er tilfredsheden med serviceudbuddet, når vi taler om kollektiv transport, lavere i Danmark sammenlignet med øvrige nordiske lande.
Et sammenhængende transportsystem med høj passagertilfredshed kræver, at alle transportformer tænkes sammen med fokus på den samlede rejse.
Mindst hver tredje rejse indebærer nemlig mindst ét skift mellem transportformer. Det er ikke nok, at man på Sjælland har DOT som paraplyorganisation for DSB, Movia og Metroselskabet.
Hvert selskab er stadig ansvarlig for egen økonomi og køreplansplanlægning. Det øger risikoen for, at selskaberne primært fokuserer på rejsen indenfor eget område og ikke i tilstrækkelig grad prioriterer sammenhængen med andre transportformer.
Til en start kunne transportmyndighederne undersøge, om en anden organisering af den regionale og kommunale kollektive transport med færre aktører kunne betyde bedre sammenhæng i kollektiv transport i Danmark. Det var i øvrigt én af anbefalingerne i Passagerpulsens undersøgelse fra 2017 om danskernes oplevelse af sammenhæng i kollektiv transport.
Lad os derfor viske tavlen ren.
Løsninger findes i andre lande
Hvordan ville den kollektive transport se ud, hvis vi skulle starte forfra? Et interessant tankeeksperiment, som kan give mange hovedbrud. Der er dog ingen grund til at opfinde dybe tallerkener, for der findes allerede udmærkede løsninger på, hvordan en god, sammenhængende kollektiv transport kan se ud.
I juni var Passagerpulsen vært på den årlige European Passengers Federation Conference om kollektiv transport og mobilitet på tværs af Europa. Her delte deltagerne best practices på tværs af landegrænser. Lad mig nævne et par stykker:
I Stockholms län er SL ansvarlig for al kollektiv transport bortset fra SJs Intercitytog og kommercielle operatører. Det betyder, at én myndighed står for køreplaner, takster og udvikling af kollektiv transport.
I Hamborg er HVV ansvarlig for al kollektiv transport bortset fra DBs Intercitytog og kommercielle operatører. HVV har etableret et passagerråd, der rådgiver bestyrelse og direktion, fx i forbindelse med køreplaner og udvikling af de kollektive transport-tilbud.
I Osloregionen (Oslo kommune og Viken fylkeskommune) har man samlet alt ansvar for tunnelbane, sporvogne, busser og færger i Trafikselskabet Ruter, der står for planlægning, bestilling og markedsføring. Lokaltog køres af Vy (den statslige togoperatør) i et prissamarbejde med Ruter.
Den 18. august samler Passagerpulsen passagerer, politikere og fagpersoner til en konference og workshop i Region Syddanmark.
Her kan deltagerne komme med anbefalinger til, hvordan vi kan skabe bedre sammenhæng i kollektiv transport i Region Syddanmark.
De anbefalinger kan forhåbentlig også give inspiration til det videre arbejde – både i Syddanmark, de øvrige regioner og på tværs af Danmark generelt – og hvem ved, måske gøre mine fremtidige ture med kollektiv transport fra København til Vemb lidt mere sammenhængende.
Debat: Den kollektive transport er et forvirrende kludetæppe
