Volkswagen overrasker positivt og venter et stærkt andet halvår

Bilproducenten melder desuden om færre problemer i forsyningskæderne.
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
AF MARKETWIRE

Den tyske bilgigant Volkswagen kom bedre end ventet gennem andet kvartal målt på både omsætning og driftsindtjening, og der ventes også et stærkt andet halvår.

Omsætningen steg 3,3 pct. i andet kvartal til 69,54 mia. euro, hvilket er bedre end analytikerkonsensus på 66,64 mia. euro ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Den justerede driftsindtjening er til gengæld dykket med 28 pct. til 4,74 mia. euro, hvor analytikerne havde ventet et fald til 4,1 mia. euro.

Pengestrømmene fra driften inden for Automotive landede på 7,8 mia. euro mod analytikerkonsensus på 7,3 mia. euro.

Koncernen har leveret 22 pct. færre biler i andet kvartal, hvor der blev leveret 1,98 mio. biler mod ventet 2,1 mio. biler.

Et mærkbart opsving i det månedlige salg mod slutningen af andet kvartal lover dog ifølge bilproducenten godt for salget i andet halvår.

Volkswagen bekræfter udsigterne for 2022 efter et solidt første halvår, idet forsyningsbegrænsningerne letter.

Set over første halvår var Volkswagens omsætning 132,3 mia. euro mod ventet 124,5 mia. euro.

Det justerede driftsresultat blev 13,2 mia. euro over årets første seks måneder, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 11,1 mia. euro.

Finnair nød til at ændre strategi - præsenteres til efteråret

Boeing vender til rødt efter sænket 737-leveringsprognose

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også