Finnair mangler stadig hver tredje passager

Omkring hver tredje passager mangler fortsat hos Finnair, der er mærket af både corona og lukningen af russisk luftrum.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det finske flyselskab Finnair har fortsat lang vej igen til at nå tilbage til trafiktallene før coronapandemien, og i oktober manglede selskabet hver tredje passager.

Det skriver Check-in.

Flyselskabet, der for nylig har lanceret en ny strategi for at sikre overlevelsen, havde samlet 867.000 passagerer i oktober mod 1.27 mio. passagerer i oktober 2019.

I en skriftlig kommentar peger Finnair på, at flyselskabet stadig er påvirket af rejserestriktioner i flere lande, mens lukningen af russisk luftrum også har ramt selskabet, der traditionelt har fløjet meget gennem landet mod Asien.

”Lukningen resulterede i aflysninger af ruter og en lavere frekvens i Asien-flyvninger, men takket være en solid efterspørgsel på luftfragt, har det været muligt at opretholde driften til de fleste destinationer i Asien trods de længere flyruter. Den negative effekt på passagertallet til regionen, der allerede er påvirket af pandemien, var dog tydelig i oktober,” lyder det fra Finnair.

Nyt skandinavisk sats: Finnair skruer op for konkurrencen med SAS og Norwegian

Norwegian melder om næsten fyldte fly i oktober

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også