Boeing får trukket ny flytype ind i undersøgelse af FAA

Udvidelsen af søgeomfanget begrundes med et ”udvidet sikkerhedsniveau”, lyder det.
Boeing ”understøtter til fulde FAA og vores kunder i beslutningen”, oplyser den amerikanske flyproducent. | Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Boeing ”understøtter til fulde FAA og vores kunder i beslutningen”, oplyser den amerikanske flyproducent. | Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De amerikanske luftfartsselskaber anbefales nu også at undersøge Boeings flytype 737-900ER af de føderale luftfartsmyndigheder, FAA.

Det sker som resultat af en episode, hvor midterdøren blæste ud af et 737 Max 9, skriver Bloomberg News.

Udvidelsen af søgeomfanget begrundes med et ”udvidet sikkerhedsniveau”, lyder forklaringen i en meddelelse fra FAA søndag.

Her fremgår det videre, at FAA ”anbefaler, at luftfartsselskaber med Boeing 737-900ER inspicerer midterudgangen for at sikre, at døren er forsvarligt fastgjort”.

Boeing ”understøtter til fulde FAA og vores kunder i beslutningen”, oplyser den amerikanske flyproducent ifølge Bloomberg News.

737-900ER er en ældre flytype, hvis midterdør er designet tilsvarende den i 737 Max 9. I alt har Boeing leveret 505 af flytypen 737-900ER, fremgår det af selskabets egne data.

Undersøgelsen af Boeings fly følger en episode i starten af januar, hvor midterdøren blæste ud af et 737 Max 9-fly under en flyvning med Alaska Air.

Sidenhen har FAA parkeret 171 fly af den type, der alle skal inspiceres. En inspektion kan ifølge Bloomberg News tage op mod otte timer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også