Udfordringer med produktion fortsætter hos Boeing

Der er blevet konstateret fejlplacerede borehuller i skrogene på flere 737 Max-fly.
Fejlen skulle ifølge direktøren være opstået hos en underleverandør, der er unavngiven i den interne meddelelse. | Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Fejlen skulle ifølge direktøren være opstået hos en underleverandør, der er unavngiven i den interne meddelelse. | Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske flyproducent Boeings kvaler fortsætter mandag, efter at der er blevet konstateret fejlplacerede borehuller i skrogene på flere 737 Max-fly.

Opmærksomheden omkring Boeing har været stor siden starten af januar, hvor et sidepanel blæste ud af et fly i luften. Episoden har skabt stor opmærksomhed omkring produktionskvaliteten hos Boeing - ikke mindst fra de føderale luftfartsmyndigheder i USA, FAA.

Senest er der blevet konstateret fejlplacerede huller i 50 737-fly, der endnu ikke er blevet leveret til flyproducentens kunde, oplyser Boeings kommercielle direktør, Stan Deal, i en intern meddelelse til selskabets ansatte ifølge Bloomberg News.

Fejlen skulle ifølge direktøren være opstået hos en underleverandør, der er unavngiven i den interne meddelelse.

Dog har en talsmand for Spirit Aerosystems, der producerer flyskrog, oplyst til Bloomberg News, at man er bekendt med problemerne, og at der vil blive udført reparationer.

Inspektioner og ikke mindst reparationsarbejdet betyder, at flyleverancerne vil blive forsinket på kort sigt, fremgår det af Stan Deals meddelelse.

”Det er det eneste, vi kan gøre, givet vores forpligtelse til at levere perfekte fly hver gang,” skriver Boeings kommercielle direktør til flyproducentens ansatte.

Boeings produktionsudfordringer har tæret betydeligt på aktiekursen i 2024, hvor den indtil videre er faldet knap 20 pct.

Kursderouten står til at fortsætte mandag, hvor aktien viger 2,2 pct. i formarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også