Debat: Taxier, busser og nytænkning skal optimere den kollektive trafik

”Grundlæggende skal vi være klar til at tænke ud af boksen,” skriver Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv Transport i debatindlæg om mulighederne i den kollektive trafik.
"Vi håber også, at transportministeren vil lytte til vores opfordringer om, at der skal udarbejdes en grøn mobilitetsplan for Danmark," lyder det bl.a. Jesper Kronborg. | Foto: Pr / Dansk Erhverv
"Vi håber også, at transportministeren vil lytte til vores opfordringer om, at der skal udarbejdes en grøn mobilitetsplan for Danmark," lyder det bl.a. Jesper Kronborg. | Foto: Pr / Dansk Erhverv
Af Jesper Kronborg, branchedirektør for Dansk Erhverv Transport

Hvordan optimerer vi den kollektive trafik, så den kan udnytte sit potentiale for at reducere trængsel og binde Danmark endnu tættere sammen?

Udfordringerne er næsten lige så mange, som der er busruter i Danmark, og svarene er ikke lette. Men potentialet for Danmark er stort.

Der kører ca. 196 mio. passagerer med toget hvert år, og der kører 3000 tog på jernbanerne hver dag. 

Tilsvarende steg tæt på 120 mio. passagerer på metroen i 2023, mens knap 5,8 mio. passagerer tog Aarhus Letbane og ligeledes 5,8 mio. passagerer på Odense Letbane. 

Endeligt var der 240 mio. påstigende passagerer på de offentlige busser samt 1,62 mio. påstigende passagerer på fjernbusserne i 2022. 

Den kollektive transport er dermed en vigtig brik i transportsystemet, idet den bidrager positivt til mobiliteten, fordi den flytter mange mennesker på én gang. Der er med andre ord en god kapacitetsudnyttelse.

Det er i byerne og lokalt mellem byerne, at kollektiv transport giver bedst mening. Der er også et potentiale for passagervækst for bustrafikken indenfor for de større byer og i regionaltrafikken mellem byerne. 

Det kræver investeringer i dels et højere serviceniveau, forenklet betjening og et konkurrencedygtigt takstniveau. Der er nemlig masser af mennesker at transportere og meget begrænset plads at gøre det på. 

Tilsvarende spiller kollektiv transport en vigtig rolle i den regionale mobilitet på lidt længere distancer (op til 300 km), fordi det ofte er hurtigere end at tage bilen og samtidig bidrager det til bedre kapacitetsudnyttelse for infrastrukturen, idet flere passagerer i toget ofte er lig med færre biler på vejene. 

Men hvordan optimerer vi så den kollektive trafik? 

Grundlæggende skal vi være klar til at tænke ud af boksen. Nye teknologier, bustrafik, flextrafik og taxi kan bl.a. komme til at spille en stærkere rolle i fremtidens kollektive mobilitet. 

Taxierne er også at betragte som en del af den offentlige transport og vil faktisk kunne tage en endnu større rolle, hvilket samtidig vil kunne frigive mobilitetskapacitet hos trafikselskaberne i alle dele af landet, såfremt man gentænkte Flextrafikken på en måde, hvor det bliver mindre administrativt byrdefuldt for taxivognmænd at indgå i udbuddene. 

Det vil blandt andet betyde, at hastigheden på den grønne omstilling i forhold til flextrafikken vil stige samt at udnyttelsesgraden på bilerne stiger og tomkørsel falder. 

Taxierne vil også kunne spille en rolle for mobiliteten i yderområderne, hvis for eksempel landdistriktskommunerne stillede krav til forsyningssikkerhed på taxiområdet i udbudsmaterialet, og kommunen betaler tilskud til fremkørsel.

Den mest klimavenlige transportform

Taxierne er et grønt og fleksibelt alternativ til mange andre mobilitetsformer. 40 procent af alle taxier er i dag grønne, og branchen har en ambition om at være emissionsfri i 2025. 

Bustrafikken kan med fordel også styrkes og prioriteres flere steder i landet – fx med såkaldt fleksibel offentlig transport, samtidig med at især taxiområdet kan bidrage med mere fleksible løsninger på tidspunkter, hvor bustrafikken ikke altid er tilgængelig. 

Idéen med fleksibel offentlig transport er, at busserne kun kører, når og hvor de er bestilt. 

At bestillingstiden kan være helt ned til 10-15 minutter afhængig af, hvor den nærmeste bus befinder sig. At busserne kan betjene et helt område, og således ikke vil være fastlåst i faste ruter. 

At busserne ikke vil være større end nødvendigt. Og at det vil være muligt at oprette stoppesteder udenfor det nuværende rutenet. 

Kollektiv transport er som udgangspunkt den mest klimavenlige transportform på den korte bane (med undtagelse af cykel og gang), fordi en række af systemerne allerede er elektrificeret og derfor udleder væsentligt mindre end for eksempel biler, færger og fly. 

Der er dog stadig lange strækninger på tognettet, som fortsat mangler at blive elektrificeret. 

Transportministeren har nedsat et ekspertudvalg, som skal kigge på rammerne for kollektiv mobilitet i hele Danmark, og hvordan den kollektive transport gøres mere attraktiv for borgerne. 

Det er et arbejde, som vi støtter op om og deltager i. Vi håber, at kommissionen vil tage ovenstående input med i arbejdet. 

Vi håber også, at transportministeren vil lytte til vores opfordringer om, at der skal udarbejdes en grøn mobilitetsplan for Danmark, som kan understøtte et effektivt samspil mellem transportformerne, så vi fremadrettet i endnu højere grad kan forløse den kollektive trafiks potentiale for at reducere trængsel og binde Danmark endnu tættere sammen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også