Amerikansk børshus spår endnu større overskud end Esplanaden

Jefferies havde inden Mærsks egen udmelding ventet en opjustering fra rederigiganten.
Foto: A.P. MØLLER-MÆRSK/PR
Foto: A.P. MØLLER-MÆRSK/PR
ritzau finans

Det amerikanske børshus Jefferies havde lugtet lunten og forudset væsentligt større indtjening i A.P. Møller-Mærsk i år. Det viser et notat fra banken offentliggjort mandag, inden at Mærsk sendte en opjustering på gaden kort før klokken 20.

I notatet gentager Jefferies anbefalingen "køb" og løfter både sit kursmål for A.P. Møller-Mærsk til 19.500 kr. fra tidligere 16.500 kr. og sine indtjeningsestimater for rederiet.

Det sker blandt andet med henvisning til, at Mærsk-rivalen Hapaq-Lloyd fredag opjusterede forventningerne.

"Vi har løftet vores 2021 EBITDA-estimat i overensstemmelse hermed med 60 pct. til 10 mia. dollar for Hapag-Lloyd og med 40 pct. til 20 mia. dollar for Mærsk forud for regnskabet for andet kvartal den 6. august," hedder det i notatet fra Jefferies.

Mærsks egen nye prognose lyder et underliggende driftsresultatet, EBITDA, på 18-19,5 mia. dollar mod tidligere estimeret 13-15 mia. dollar. Målt på midtpunktet er det stadig over 1 mia. dollar lavere end Jefferies estimerer.

Jefferies begrunder i sit notat sit lysere syn på Mærsk med høje fragtrater. SCFI-indekset, der måler priserne på transport ud af Shanghai, ligger ifølge Jefferies 311 pct. højere end sidste år, og har i gennemsnit ligget 240 pct. højere år til dato.

Fragtraterne vil dog komme ned igen på sigt, skriver Jefferies, der i sine estimater har indregnet nogen normalisering af raterne i andet halvår fulgt af yderligere ratefald næste år til et niveau mellem dette års rekordrater og tidligere niveauer.

Mærsk, der kommer med halvårsregnskab på fredag, sluttede mandag 1,8 pct. højere i 17.730 kr. målt på B-aktien.

Analytiker overrasket over niveauet for Mærsks opskrivning

Pristillæg på vejtransport er blevet standard mener analytiker: "Det her miljø er noget alle logistikselskaber bliver påvirket af" 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også