Mærsk holder fast i tidligere udmeldt punktlighedsmål

Fragtkoncernen holder fast i målene for skibes ankomst til tiden trods udfordringer med flaskehalse og andre usikkerheder, lyder det fra topchef Søren Skou.
Foto: Casper Holmenlund Christensen
Foto: Casper Holmenlund Christensen
AF MARKETWIRE

Der er et stykke vej endnu, hvis A.P. Møller-Mærsk skal levere på topchef Søren Skous løfte om, at 85-90 pct. af skibene skal ankomme til tiden inden årets udgang.

Ifølge Søren Skou sker det lige nu for omkring halvdelen af skibene. Og selvom nye forstyrrelser, flaskehalse og køer blot har gjort situationen mere vanskelig henover året, holder topchefen fast i sin målsætning.

"Vi er lige så ambitiøse på reliability (rettidighed, red.), som vi hele tiden har været," siger han til MarketWire.

Så det mål, du satte i startet af året, er stadig et mål?

"Det er det, ja," siger han.

Søren Skou glæder sig samtidig over, at kundetilfredsheden på trods af de ekstraordinære og svære omstændigheder fortsat er stigende.

"I alle kvartaler siden andet kvartal 2020 har vi haft stigende kundetilfredshed. Det ser vi som et udtryk for, at at vores kunder synes, at vi gør et godt stykke arbejde for dem i en svær situation," uddyber han.

Mærsk er samtidig det selskab blandt konkurrenterne, der, selvom blot hvert andet skib ankommer til tiden, har den højeste rettighed, som det kaldes i industrien.

"Vi er klart bedst i industrien, men det absolutte niveau er ikke godt nok. Man får en fordel af at være den bedste – en relativ fordel," siger han med henvisning til kundernes tilfredshed.

Overfor mediet ShippingWatch beskrev Mærsk ellers for nyligt, at restriktioner og coronavirus-udbrud gjorde det sværere at forudse udviklingen.

"Men nye varianter og lokale udbrud af pandemien over sommeren skaber restriktioner, der ændrer forudsætningerne og gør det vanskeligt at forudse, hvornår vi præcist er tilbage til tidligere niveauer," lød det i en skriftlig kommentar fra rederiet til ShippingWatch.

Rettidigheden for den samlede industri faldt ifølge mediet 3,8 procentpoint til 35,6 pct. i juli. Mærsk indtager førstepladsen som det mest præcise rederi, men er faldet tilbage siden juni, idet det nu kun er 47,3 pct. af skibene, der når frem til tiden.

Medie: Deutsche Bank hjælper Mærsk med muligt frasalg

Mærsk: Priser i lange kontrakter er blevet væsentligt højere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også