Virksomhed vil bygge 30-35.000 kvm logistikcenter på Fyn

Assens Kommune udlægger et areal på i alt 46 hektar til erhverv, efter at en "stor lager- og logistikvirksomhed" har lagt billet ind på ca. halvdelen af området. Virksomhedens plan er at opføre 30-35.000 kvm lager og logistik.
"Når en så stor virksomhed slår sig ned i et område, så er det med til at få andre til at kigge samme vej," siger Søren Steen Andersen, borgmester i Asses Kommune. | Foto: Katrine Marie Kragh/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
"Når en så stor virksomhed slår sig ned i et område, så er det med til at få andre til at kigge samme vej," siger Søren Steen Andersen, borgmester i Asses Kommune. | Foto: Katrine Marie Kragh/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

En unavngivet "stor lager- og logistikvirksomhed" har sat sig på 23,6 hektar grund ved motorvej E20 ved Rørup på Fyn. Planen er at opføre et lager- og logistikcenter på ca. 30-35.000 kvm. Det skriver Børsen.

Det var virksomheden selv, der i foråret rettede henvendelse til Assens Kommune med forespørgsel på området. Og henvendelsen har fået kommunen til at udlægge yderligere 22,5 hektar til erhverv, lige op ad det kommende logistikcenter. Det fortæller borgmester Søren Steen Andersen (V).

"Det er helt fantastisk, at så stor en virksomhed har set de fordele, der er ved at placere deres virksomhed i Assens Kommune. Når en så stor virksomhed slår sig ned i et område, så er det med til at få andre til at kigge samme vej," siger Søren Steen Andersen til Børsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

Belgisk logistikkoncern køber op i Spanien

International logistikinvestor udlejer 8000 kvm lager i Østjylland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også