Fragtboss frygter inflationsspiral efter "rasende dyr" overenskomst

Topchef er ærgerlig over, at man ikke holdt igen med lønstigninger under forhandlingerne til ny overenskomst på transportområdet.
Foto: Pr / Port of Aalborg
Foto: Pr / Port of Aalborg

Den nye overenskomstaftale, der blev enighed om på normallønsområdet torsdag mellem Dansk Industri (DI) og 3F Transport, risikerer at forstærke inflationen.

Sådan lyder det fra Danske Fragtmænds adm. direktør, Jørn P. Skov, der beskriver den nye overenskomst som en ”rasende dyr” aftale.

”Det er jo ikke omkostninger, som transportbranchen kan bære. Så de ryger jo oveni priserne til kunderne, og dermed ender de i sidste ende hos forbrugerne,” siger Jørn P. Skov til MobilityWatch.

”Hvis man tænker, at vi skal gøre noget for at begrænse inflationen i samfundet, så skal man ikke gøre noget, der er så voldsomt.”

DI’s forhandlingschef, Kim Graugaard, understregede ellers under et pressemøde torsdag formiddag, at aftalens partere mener, at de med aftalen ”ikke sætter gang i en inflations- og lønspiral.”

Markant stigning

Overenskomstaftaler inden for normallønsområdet definerer lønnen for de medarbejdere, som er underlagt overenskomsten. Der er således ikke lagt op til yderligere lønforhandlinger lokalt, når aftalen er indgået.

Den nye aftale sikrer ifølge 3F ansatte i transportsektoren en samlet lønstigning på 11-12 pct. i løbet af de næste to år. 

Der er tale om blandt andet lagerarbejdere, havnearbejdere og visse chauffører, som får glæde af lønstigningen.

Der er endnu ikke indgået en aftale for godschaufførerne, som nu skal forhandles mellem 3F og Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL). Ifølge Jørn P. Skov rammer disse forhandlinger dog normalt det samme niveau som gennembrudsforliget.

Også på området for buschauffører skal man først i gang med forhandlingerne mellem AKT og 3F Transport efter gennembrudsforliget.

Ifølge 3F Transports forhandlingschef, Jan Villadsen, er lønstigningerne i torsdagens aftale – ud fra de nuværende prognoser – nok til at samle reallønstabet i 2022 op og samtidig sikre købekraften i de kommende år.

Jørn P. Skov fortæller, at han også godt kan forstå, at medarbejderne ønsker en lønstigning, der matcher samfundets prisstigninger, men siger samtidig:

”Generelt synes jeg godt, man kunne have holdt lidt tilbage.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adm. direktør for Danske Fragtmænd, Jørn P. Skov, mener, man burde have holdt lidt mere igen med lønstigninger i denne omgang. | Foto: Danske Fragtmænd/pr
Adm. direktør for Danske Fragtmænd, Jørn P. Skov, mener, man burde have holdt lidt mere igen med lønstigninger i denne omgang. | Foto: Danske Fragtmænd/pr

Desuden pointerer direktøren, at han hellere havde set, at man nøjedes med at give reelle lønstigninger. 

I stedet indebærer aftalen – som det også var tilfældet med gennembrudsforliget på minimallønsområdet – at arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgskontoen stiger med 2 pct. som en del af lønstigningen. Her kan medlemmer selv vælge om de vil bruge pengene på ferie, pension eller få dem udbetalt.

”Man skulle have givet det i lønnen, for så havde chaufførerne kunnet mærke det. Det her, det kommer de ikke til at mærke,” siger Jørn P. Skov.

Kan mærke det på bundlinjen

Ifølge fragtdirektøren er det ikke småbeløb, som der nu skal gives i lønstigningerne.

Han forklarer, at Danske Fragtmænd A/S i dag har en lønsum på 400 mio. kr., så allerede her vil lønstigningerne koste ca. 25 mio. kr. om året på selskabets bundlinje.

Oveni det kommer de ekstra afregninger, som Danske Fragtmænd skal lægge ude hos de fragtmænd, som kører for selskabet. Hermed kan overenskomsten hurtigt koste Danske Fragtmænd et samlet 100 mio. kr. på bundlinjen, vurderer topchefen.

”Vi kan jo ikke undgå at hæve afregningen over for dem, der kører for os, for ellers går de jo på røven – så at sige,” siger Jørn P. Skov.

Jørn P. Skov er dog ikke nervøs for, at aftalen vil føre til fyringer hos Danske Fragtmænd, som ellers i januar måtte tage konsekvensen af de øgede priser i samfundet og en dalende aktivitet i 2022. Her måtte selskabet således sige farvel til ca. 20 medarbejdere.

Læs mere her: Krigen i Ukraine har kostet Danske Fragtmænd opgaver, omkostninger og fyringer

”Det, som jeg egentlig er mere bekymret for, er, at den her aftale skubber til inflationen, og dermed så forstærker den her recessionsbølge,” siger topchefen.

Ifølge Jørn P. Skov kan Danske Fragtmænd mærke, at dansk erhvervsliv har det hårdt for tiden, og at kunderne lægger færre opgaver.

”Det bliver jo ikke bedre af, at de bliver presset her på omkostningssiden. Men vi bliver nødt til at sende udgiften videre til kunden,” siger Jørn P. Skov.

Han pointerer dog, at Danske Fragtmænds kunder indtil nu har været skånet for prisstigninger. Til gengæld er de blevet informeret om, at der vil komme prisstigninger efter overenskomstforhandlingerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Martin Aabak, adm. direktør for Danske Speditører, pointerer, er enig i, at lønstigningerne på transportområdet vil sætte sig i fragtpriserne. | Foto: Danske Speditører/pr
Martin Aabak, adm. direktør for Danske Speditører, pointerer, er enig i, at lønstigningerne på transportområdet vil sætte sig i fragtpriserne. | Foto: Danske Speditører/pr

Martin Aabak, som er adm. direktør for Danske Speditører, peger i lighed med Jørn P. Skov på, at aftalens lønløft vil sætte sig i priserne.

”Vi kan endnu ikke sige, at frygten for recession er drevet over,” lyder det i et skriftligt svar til MobilityWatch.

”Prisen på godsfragt afhænger af flere komponenter – prisen på diesel har stor betydning, men godsfragt er løntungt og derfor vil lønstigningerne også, alt andet lige, slå igennem på fragtpriserne.”

Martin Aabak noterer sig dog, at andre iagttagere peger på, at aftalen vil skabe ro på arbejdsmarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også