Den grønne omstilling af persontransporten er i fuld gang.

Elbusserne har fået luft under vingerne, og internationale undersøgelser peger på Danmark som et klart foregangsland, når det kommer til andelen af nyregistrerede busser, som kører på el, hvor det forventes at cirka 25 pct. af den kollektive trafiks busflåde er emissionsfri ved udgangen af 2024.

Hver gang en person tager en bustur frem for en biltur, hjælper det klimaet, og de grønne busser er et helt afgørende redskab til at sikre, at Danmark kan komme i mål med sine klimaambitioner for den grønne omstilling af transportsektoren.

Det burde være åbenlyst for politikerne at sikre yderligere investeringer i den kollektive bustransport, men netop når det kommer til bustransporten, så er den grønne omstilling fyldt med paradokser.

Det første paradoks er, at selvom det netop er i den kollektive bustransport, at man er lykkes med en hurtig succesfuld grøn omstilling, så lider den kollektive bustransport under en manglende politisk prioritering og et manglende fælles fokus på at få passagerne tilbage i busserne efter corona.

Det betyder, at selv om transporten er blevet grøn og bæredygtig, så risikerer mange busruter at skulle lukke i fremtiden, hvis der ikke afsættes flere midler, og det vil hverken være til gavn for klimaet eller for mobiliteten og sammenhængskraften i Danmark.

Der ligger en klar og akut opgave for en kommende regering med at udarbejde en plan, der prioriterer investeringer i den kollektive bustrafik, som kan vende udviklingen.

Et andet paradoks er, at man både på nationalt niveau og ude i kommunerne har et entydigt fokus på opstilling af ladestandere til elbiler som løsningen på den grønne omstilling af transportsektoren.

Det betyder i praksis, at man arbejder for at gøre det mere attraktivt at køre privat personbil, og selvom det mange steder er helt nødvendigt for mange familier med personbil, så betyder det igen, at man flytter folk væk fra den kollektive bustransport, som er en langt bedre løftestang til en effektiv grøn omstilling, og over i bilerne.

Det skal der laves om på. Og her ligger der også en klar opgave for en kommende regering.

Turistbusserne har brug for prioritering

I turistbussektoren er den grønne omstilling af busserne langt sværere, end den er i den kollektive rutebaserede bustransport.

Det skyldes flere ting, hvor en af de primære årsager er, at turistbusserne sjældent har et fast kørselsmønster. Den samme bus kan køre børn i skole, pensionister på udflugt til København og unge på skiferie i udlandet.

Forretningsmodellen også for en turistvognmand er at sikre, at busserne kører så meget, som det er muligt, og det er langt fra altid, at turistvognmændene ved, hvilke ture deres busser kommer til at køre fra dag til dag.

I dag koster en elturistbus ca. det dobbelte af en konventionel dieselbus. Turistvognmænd har typisk ikke mange offentlige kontrakter, og derfor er det i høj grad alene de private vognmænd, som skal bære meromkostningen for indkøbet af turistbusser på el.

Samtidig er der på nuværende tidspunkt slet ikke opsat den nødvendige ladeinfrastruktur, som passer til turistbuskørsel.

I dag kan det kun lade sig gøre at køre på el, hvis man har nogle nærmest faste kørselsmønstre i et geografisk afgrænset område med tilgængelig ladeinfrastruktur. Og det er langt fra altid tilfældet.

Afsæt penge til grønne busser og udrulning af ladeinfrastruktur

Der ligger derfor en opgave for den kommende regering med at udarbejde en klar plan, der kan sætte skub i den grønne omstilling af turistbusserne.

Her kan politikerne lade sig inspirere af arbejdet med omstillingen af lastbiler, hvor der er afsat penge, og hvor der arbejdes med en klar plan for udrulning af infrastruktur til grønne drivmidler og til indkøb af grønne køretøjer.

Konkret har turistvognmændene behov for, at der udvikles en separat plan for opstilling af ladeinfrastruktur til turistbusser på el, som er tilpasset branchens behov.

Turistbusserne har ikke behov for at lade de samme steder som lastbilerne, og derfor skal der opsættes ladestandere andre strategiske steder, som vi i DPT allerede har identificeret. Det skal politikerne prioritere og afsætte midler til.

Derudover skal de afsætte midler til indkøb af grønne busser.

Det kan gøres enten i form af støtteordningerne eller ved at lave en mulighed for et regnskabsmæssigt fradrag, som kan gøre det langt mere attraktivt at investere grønt.

Det er en opgave, som vi meget gerne ser, at en kommende regering tager fat på og får løst.

Det kræver politisk vilje og handling, og vores budskab er meget klart: Prioriter de grønne busser.