Hvordan sikrer vi en grøn omstilling af transportsektoren? Det er et af de helt centrale spørgsmål i det kommende år for en ny regering.

Vores håb i Dansk Erhverv er, at man vil lægge en national strategi for den grønne omstilling af transportsektoren, der er ambitiøs og tager højde for sektorens konkurrencedygtighed, og som tør forholde sig realistisk og handlingsorienteret til de massive udfordringer, der ligger forude.

Det er vigtigt, at vi får en forventningsafstemning om, at transportsektoren ikke omstilles fra den ene dag til den anden.

Den skal hjælpes på vej både med en økonomisk tilskuds-kickstart til grønne lastbiler og hurtig udrulning af bl.a. mere el-infrastruktur og grøn strøm.

Samtidig må vi i perioden frem mod fuld brug af el og brint enten have enten en vis tålmodighed eller enes om de overgangsløsninger, som er tilgængelige i mellemtiden.

Alle transportbranchens CO2-udledninger stammer fra dens energiforbrug.

Effektivisering og optimering kan eksempelvis gøre noget her og nu – der er f.eks. stadig et potentiale i at forøge lastbilernes længde og vægt og udbrede vejnettet til såkaldte dobbelttrailere, så der kan transporteres mere gods med samme lastbil.

Samtidig er det også klart, at hvis vi for alvor skal skabe en grøn transportsektor, så skal den fossile diesel og benzin i sidste ende ud af billedet.

Vi har i transportbranchen købt ind på el- og brint som de væsentligste løsninger på langt sigt – og vi vil gerne den grønne omstilling.

Men vi må være ærlige om, at der kan gå lang tid, inden det sker i fuldt omfang i Europa og resten af verden. Derfor bør vi også drøfte, hvad vi kan og skal gøre i mellemtiden, samtidig med at vi har øje for at omstille os til el og brint over det lange stræk.

Hvor en batterielektrisk lastbil var noget, man før kun snakkede om og sjældent så, så er der rent faktisk i dag en række ellastbiler på vej til de europæiske transportvirksomheder.

I første omgang betyder den begrænsede rækkevidde og størrelse dog, at teknologien kun vil være til distributionen i byerne. Men som udviklingen skrider frem, bliver det nemmere at se en potentiel fremtid, hvor også større dele af landtransporten kan elektrificeres.

Den begyndende udrulning betyder dog også, at vi får øjnene op for, hvilke udfordringer der så skal løses, før batteriteknologien for alvor kan blive et seriøst alternativ til det fossile.

Forbrugeren vil ikke betale for prisen på grisen

Prisen på køretøjet springer først i øjnene.

I et stærkt konkurrencepræget erhverv tæller hver en krone, og hvis der skal betales det tredobbelte i pris ved indkøb af køretøjet, så har man allerede her tabt konkurrencekraft.

Derfor er det først og fremmest vigtigt at hjælpe udviklingen på vej både med en midlertidig økonomisk tilskuds-kickstart til grønne lastbiler, som kan hjælpe markedet i gang i den svære opstartsfase, og parallelt med dette en hurtig udrulning af bl.a. mere el-infrastruktur og grøn strøm.

Hver anden dansker er ikke villig til at betale ekstra for grøn levering, og transportvirksomhederne kan derfor ikke regne med, at de ekstra omkostninger for den grønne kørsel, kan tjenes ind hos kunderne.

Der er behov for at løse den gordiske efterspørgselsknude, for transportbranchen vil den grønne omstilling og er villig til at investere, men det bliver dyrt, og det er ikke en regning, vognmanden kan eller skal stå alene med, for så går det ud over branchens levedygtighed og konkurrenceevne med dertil fatale konsekvenser til følge.

Vi mangler fortsat en plan for grønne indkøb i det offentlige, som meget vel kunne gå forrest og vise betalingsvillighed over for de grønne løsninger.

Dertil hører også, at den samme transportaktivitet ikke kan flyttes direkte over til en ellastbil. Den højere vægt fra batterierne betyder, at der er reduceret plads til gods, ligesom den mindre rækkevidde indskrænker tidsrummet og arealet, som køretøjet kan benyttes i.

Skal en virksomhed bibeholde den samme evne til at fragte varer og samtidig være grøn, så kræver det derfor flere køretøjer og chauffører.

Den grønne omstilling kommer med en pris, og den pris gør transport dyrere i fremtiden, det skal vi indstille os på, men det må være en pris, vi alle er med til at betale.

Grøn drivmiddelinfrastruktur er ikke rullet ud

Dernæst kommer den grønne drivmiddelinfrastruktur.

Selvom der for eksempel skyder ladestandere op i hele det ganske danske land, så er meget få af dem beregnet til erhvervstransporten, og endnu færre til lastbiler.

Med begrænsningen i rækkevidde kræver det et veludbygget netværk af ladestandere, så virksomhederne er sikre på, at de kan komme rundt i hele landet, og at der er plads i det tidsrum, hvor chaufføren holder pauser, eller køretøjet ellers skal stå stille.

Det gælder også for den private ladeinfrastruktur. Langt størstedelen af fremtidens opladning kommer til at foregå på virksomhedernes egne arealer, ved såkaldt depotladning.

Her kan opladningen foretages om natten og gøres smart, så den kun sker på de tidspunkter, hvor elpriserne er lavest.

Men omkostningerne for opstillingen af ladestandere rammer et prisniveau, der er ca. dobbelt så højt som hos vores nordiske naboer, og som hurtigt kan samle sig til et svimlende beløb, hvis hele køretøjsflåden skal kunne oplades.

De eksempler, der er fremme i medierne, handler om by- og nærdistribution, og det er er kun en del af de kørte km og CO2-aftryk, der finder sted.

For de lange ruter, på tværs af landegrænserne, ser udfordringerne særligt store ud. Her er der behov for konkrete planer, der sikrer en sammenhængende lade-infrastruktur og kapacitet på tværs af Europa.

Indtil den lade-infrastruktur er på plads, er det en kæmpe udfordring at omlægge de længere ture, så de også bliver foretaget på en grøn og klimavenlig måde.

El-kapaciteten

Hertil kommer, at det på ingen måde er sikkert, at el-kapaciteten er stor nok i de erhvervsområder, hvor hovedparten af depoterne er placeret.

Der skal føres store mængder strøm frem til arealerne, hvis lastbilerne skal kunne lade op, og det er en bekymring hos mange, hvorvidt virksomhederne kan få den mængde strøm de skal bruge, inden for en overskuelig tidsramme.

Det er en problemstilling, som der er meget begrænset indsigt i, og en fremtidig strategi for transportbranchen bør derfor kobles sammen med en generel plan for udbygning og etablering af VE-energi og det dertilhørende elnet.

Det er vigtigt, at den nationale strategi for grønne drivmidler til tung transport, som Transportministeriet arbejder på i øjeblikket, kobles med en større plan for, hvordan vi som samfund skal tackle ovenstående problemstillinger, så der opstilles en realistisk og farbar vej for, dels hvad vi skal gøre på kort og mellemlangt sigte, hvor el ikke kan løse det hele, og dels hvordan den batterielektriske løsning kan blive et reelt alternativ i Danmark på sigt.

Ambitionerne deler vi. Transportsektoren skal omlægges, så vi kan nå i mål med vores klimaambitioner.

Men den grønne omstilling kommer ikke til at kunne foretages fra den ene dag til den anden. Det tager mange år at lave så store omlægninger.

Lykkedes man med at lave en national strategi, der opsætter reelle mål og forudsigelige rammevilkår, så kan vi opnå en både realistisk og ambitiøs grøn omstilling af transportsektoren.