Danmark er blandt verdens største søfartsnationer, vi har ført an i udviklingen af vindenergi og har store ambitioner på brint- og PTX-området. 

Derfor er det helt oplagt, at den kommende havnestrategi fokuseres på havnenes rolle i den grønne omstilling.

Det er fra havnene, at de kommende årtiers massive udbygning af havvind skal udsejles. Og flere steder vil havnene også spille en rolle i at aftage den grønne strøm fra havet, når der bygges PTX-anlæg på og omkring havnearealerne.

Og sidst, men absolut ikke mindst spiller havnenes infrastruktur en afgørende rolle i at muliggøre søfartens grønne omstilling. Det er via havnene, skibene tanker brændstoffer og får adgang til grøn landstrøm. Uden grønne havne, ingen grøn søfart.

Den globale søfart skal ligesom alle andre sektorer omstilles til klimaneutralitet. Det betyder, at omkring 200 mio. ton fossil bunkerolie skal erstattes af grønne brændstoffer baseret på vedvarende energi. Og her har danske havne både et valg og en vigtig rolle. 

For mens danske rederier såsom Mærsk og DFDS har valgt at fokusere på omstilling til grønne brændstoffer såsom e-metanol og e-ammoniak, har andre rederier valgt et mindre klimavenligt fokus på LNG.

Havnene skal derfor vælge hvilke alternative brændstoffer, de vil bygge infrastruktur til – grønne e-fuels baseret på ”made-in-Nordsøen” grøn strøm, eller fossil LNG sejlet over Atlanten eller fra dubiøse regimer i Mellemøsten? 

Ikke alene er LNG et fossilt brændsel med en begrænset CO2-besparelse ift. traditionel bunkerolie. LNG-skibe lækker også metan – en drivhusgas mere end 80 gange mere potent end CO2 til atmosfæren, hvilket betyder at der samlet set ikke er nogen klimagevinst ved at skifte fra bunkerolie til LNG. 

Et nyligt studie viste, at et enkelt stort cruise skib på LNG udledte mere metan end 10.000 køer over et år. Set fra et klimaperspektiv er det selvsagt en no-brainer, men også i et sikkerhedspolitisk perspektiv er det på alle måder uklogt at udvide brugen af gas til nye sektorer, så længe Europa stadig importerer fossil gas fra Rusland. 

Da også biobrændstoffer er en begrænset ressource, er e-fuels den løsning, som kan skaleres bæredygtigt og over de næste årtier afhjælpe søfartens fossile afhængighed. Og Danmark har et stort potentiale for at drive udviklingen af fremtidens grønne e-fuels. 

Ikke alene har vi centrale virksomheder på begge sider af kontrakterne – på aftagersiden kan rederier som Mærsk og DFDS nævnes, mens producentsiden tæller eksempelvis Topsoe og Ørsted. Vi har også adgang til Skandinaviens billigste havvind i Nordsøen, og grøn kapital i pensionskasserne. 

Og potentialet er enormt. Klimapartnerskabet for Energi- og Forsyningssektoren estimerer et samlet teknisk maksimum potentiale på omkring 180 GW for havvind alene.

Det er derfor centralt, at havnepartnerskabet underbygger havnenes rolle i den grønne omstilling ved at sikre infrastruktur til grønne e-fuels. Ikke pseudo-grøn LNG. 

Dertil har havnene også andre vigtige rolle i den grønne omstilling, herunder at sikre kapacitet til udsejling af havvindmøller, landstrøm til skibe for anker samt ladeinfrastruktur til ellastbiler.