Det er særdeles glædeligt, at de danske havne nu får en grundig gennemgang. 

Dansk Erhverv har mange indgangsvinkler til arbejdet både i forhold til lovgivning og infrastruktur, men det vigtigste emne i arbejdet er helt enkelt, at havnene sikres fysisk plads.

De danske havne er skabt af erhvervslivet og betalt af erhvervslivet. Det er et helt grundlæggende princip, som Dansk Erhverv fortsat mener, bør være en hjørnesten fremover.

I gamle dage var havnene et sted, der lå i forbindelse med mange byer. Det var ikke det pæneste eller rigeste kvartér. Det var et sted, det pæne borgerskab helst ville glemme.

Sådan er det ikke længere. Havnearealerne er eftertragtede byudviklingszoner for lækkert, arkitekttegnet boligbyggeri, havnebade, caféer, restauranter, lystbådehavne og andre dele af oplevelseserhvervets mange sprudlende facetter.

Det er fint, men efterlader de klassiske erhvervshavne med en udfordring. Hvor skal godset – som vi alle gerne vil købe i butikker eller på nettet – komme ind henne, hvis havnearealerne er optaget af karneval og festivaler? Skal det hele køres med lastbil fra de store havne i Hamborg, Rotterdam osv.?

Søtransport er grønnere, end mange tror. Det er nemlig mere hensigtsmæssigt både økonomisk og klimamæssigt at fragte varer 10.000 sømil i et 400 meter langt og 60 meter bredt containerskib med plads til 24.000 containere end på et godstog med plads til 50 containere eller en lastbil med plads til to. 

Men det kræver til gengæld plads at læsse og losse, når godset skal det sidste stykke vej.

Efterhånden som skibe og godsmængder er vokset, så er det samme sket med kravene til moderne havne. Det betyder, at havnene blot for at fastholde deres klassiske rolle som modtager og eksport af oversøisk gods skal finde plads i konkurrence med erhverv, der isoleret set skaber langt større overskud via boliginvesteringer og valutaindtægter fra turister. 

Der er således tale om grupper, der ikke vil have en lugtende bunke træflis eller importeret forbrændingsaffald lige ved siden af deres café latte og hjemmelavede sorbetis med havtorn.

Men havnene er ikke kun udfordret på de klassiske opgaver. De spiller allerede nu en stor rolle i den grønne omstilling – en rolle som kun kommer til at vokse i fremtiden. 

Der skal skabes plads til energihavne, der kan udskibe, konstruere og servicere havenergi og måske også tage imod energi og omforme det til PTX-produkter. Det kræver yderligere plads og specialisering. 

Havnenes udfordringer skal synliggøres i det arbejde, regeringen har iværksat, og der skal opstilles klare spilleregler for havnene, så Danmark stadig er i top i forhold til effektiv havnedrift med høj forsyningssikkerhed. 

Det indebærer også et europæisk perspektiv, hvor havnene skal have den nødvendige prioritering og fokus ift. finansieringsmuligheder i EU’s relevante støtteordninger, for at kunne opfylde deres potentiale fremadrettet. 

På den måde kan vi som samfund sikre både forsyningssikkerhed og havnenes rolle i den grønne omstilling i årene, der kommer.