I virkeligheden taler tallene helt for sig selv.

Godstransport med skib udleder seks gange mindre CO2 end den næstmest klimavenlige tunge transportfrom, toget. Og hele 15 gange mindre end transport med lastbil. (tal fra DTU).

Ikke desto mindre var der en hel del mindre fokus på det, vi kan kalde de blå motorveje i det store forlig om dansk infrastruktur, et meget bredt flertal på Christiansborg indgik sidste sommer.

Mere end 160 mia. kr. frem til 2035 med stort fokus på asfalt og skinner - og passagertransport de to steder. Og cykler.

Noget mindre fokus var der på de helt nødvendige forandringer og forbedringer, der nødvendigvis skal ske i havnene og de danske sejlrender.

Siden sidste sommer har regeringen lavet flere store aftaler, ikke mindst Nordsøerklæringen i maj i år på Esbjerg Havn og Marienborgaftalen om Bornholm i august. De to aftaler sætter så meget turbo på udbygningen af havvind i Nordsøen og Østersøen, at man reelt forlods er i fare for ikke at kunne opfylde.

Genåbn infrastrukturaftalen

Uanset, hvordan man anskuer det, skal der hurtigt træffes nogle konsekvens-beslutninger. Nogle af dem koster penge. Der skal ekspres uddybes sejlrender, og der skal etableres en meget, meget hurtigere godkendelsesprocedure hos myndighederne. Det skal gøres. Spørgsmålet er, hvem der skal betale.

De nye havvindmølleparker bliver med højere og tungere møller. Udskibningsfartøjerne til de opgaver stikker dybere, og mølledelene kræver stedse mere plads på land og underlag, der kan bære den øgede vægt. Derfor skal der investeres massivt i havnene. EU har varslet udbygning af havvind for 6.000 mia. kr. Det har vores nabolande fået øjnene op for, og de er også i gang med at geare deres havne til den nye virkelighed, hvor der investeres massivt i havneinfrastruktur.

Danske Havne peger på, at man efter valget skal genåbne Infrastrukturaftalen. Det skal man gøre dels i lyset af den forsynings-, energi- og inflationskrise, der har ramt os siden sidste sommer, dels i lyset af, at man siden har lavet netop de to aftaler om at øge udnyttelsen af havvinden i Nordsøen og Østersøen.

Det sidste fordrer ganske enkelt investeringer i havnene. Der skal investeres i fx uddybninger, kajforstærkninger og udvidelse af anden infrastruktur på og omkring havnene.

Havnene har investeret i infrastrukturen gennem mange år, men de nye energiplaner kræver et dramatisk investeringsløft, og man kan med rette spørge, om det er skatteborgerne i de kommuner, der tilfældigvis ejer havne, der alene skal betale for noget, det er nødvendiggjort af nationale beslutninger, der kommer os alle sammen til gode, ikke mindst i form af forsyningssikkerhed på energi.

Der er ikke tale om en branche, der bare med hatten i hånden lobbyer for, at politikerne ”skal sende flere penge”, for havnene har gennem en årrække båret egne investeringer.

Lige nu er investeringsopgaven bare så stor, at der må tænkes i nye baner. Herunder større statslig medfinansiering, som vi ser i vores nabolande. Men mere fleksible lånemuligheder kan også være en del af løsningen.

Fasttrack ordning

EU-kommisionsformand Ursula von der Leyen sagde det ret klart på Esbjerg Havn i maj i år; der skal arbejdes en del for at gøre myndighedsgodkendelser hurtigere og smidigere, hvis ambitionen om at maksimere udnyttelsen af havvinden på Nordsøen skal indfries.

Det er jo fint, at regeringen kan smykke sig med, at danske myndigheder er blandt de hurtigste i EU. Vi har kompetente myndigheder i Danmark, ingen tvivl om det.

Det nytter bare ikke, at det skal tage tre år at få en klapningstilladelse fra Miljøstyrelsen til at uddybe en sejlrende og op mod 10 år fra første tegning til åbning af en havneudvidelse.

Vi foreslår et fast track system, så godkendelser skal igennem på et, max to år. Det lyder måske lidt sjovt, men dén beslutning skal også træffes i et fast track tempo så snart, valget er overstået.

Statslige investeringer

Nye casestudier, Danske Havne har fået foretaget, viser, at regeringer i lande rundt om som f.eks. Sverige, Polen, Tyskland og Holland gerne og målrettet investerer i havne, der er kommunalt- eller regionalt-ejede, uanset selskabsform.

De ved godt, at prisen er høj nu, men at investeringen på sigt er nødvendig for vores energiforsynings-sikkerhed, arbejdspladser, vækst og grønne omstillingsgevinster.

Danmark har en god position på området for havvind. Vi har været foregangsland i verden og er fortsat i førertrøjen. Det giver os en unik mulighed for at tage en andel i det Power-to-X-eventyr, der kan være på vej som en forretningsmæssig og klimanyttig gevinst af havvinden.

Men den bliver taget fra os, hvis ikke politikerne ser nødvendigheden af at staten sammen med havnene og private virksomheder i offentlig private partnerskaber får de her området under kontrol.

Danske Havne vurderer, at der skal investeres 4-5 milliarder kroner i havnene over de næste 10-15 år, og en del af investeringen skal løftes i statsligt regí.

Det er om året til at overkomme. Og at finde dem blandt de 160 milliarder kr. i infrastrukturaftalen må også være en overkommelig opgave.

Ny debatserie ser på transportsektorens vigtigste ønsker til valgkampen

Debat: Ny regering bør tage vognmandsbranchens situation mere alvorligt

Debat: Dansk Infrastruktur efterlyser dansk strategi for råstoffer

Debat: Brug for nyt klimavalg – nu med fokus på transporten

Debat: Ro om afgifterne er afgørende for grøn omstilling

Debat: Elbiler ”udgør på ingen måde en fuld løsning” på klimaudfordringer