I februar måtte Benny Engelbrecht (S) træde tilbage som transportminister.

Det skete efter, MobilityWatch den 20. januar som det første medie kunne afsløre, at regeringen havde tilbageholdt CO2-beregninger for aftalepartierne under forhandlingerne til den store infrastrukturaftale, der blev vedtaget i sommeren 2021. En aftale til over 160 mia. kr., der skal sikre udbygningen af de danske veje og skinner frem mod 2035.

Flere af aftalepartierne havde ellers efterspurgt CO2-beregninger for projekternes anlægsfase under forhandlingerne, men havde fået at vide, at det kunne de ikke få, eller at beregningerne slet ikke eksisterede.

Men gennem aktindsigter foretaget af MobilityWatch viste det sig, at regeringen i virkeligheden havde været i besiddelse af de pågældende CO2-tal for over halvdelen af infrastrukturaftalens projekter under forhandlingerne.

Det fik aftalepartierne bare ikke at vide.

Læs mere her: Nye oplysninger vækker hård kritik: Regeringen tilbageholdt CO2-tal i forhandlinger om infrastrukturplan

MobilityWatch giver her et oprids af sagen.

”Dybt kritisabelt”

Efter det kom frem, at CO2-beregningerne var blevet tilbageholdt for aftalepartierne, begyndte kritikken at vælte ind over regeringens håndtering af sagen.

Ifølge en professor, var det ”dybt kritisabelt”, at oplysningerne var blevet tilbageholdt, ligesom også interesseorganisationer og en række partier udtrykte kritik af ministeren.

Benny Engelbrecht udtalte i samme ombæring til MobilityWatch, at beregningerne ikke var blevet givet til partierne, da det blev ”vurderet, at beregningerne ikke var tilstrækkelig konsoliderede og dermed ikke robuste nok til bl.a. at være sammenlignelige på tværs af projekter.”

En forklaring, som hverken flere branchekendere eller partier gav meget for, da sådanne CO2-beregninger altid er forbeholdt usikkerhed.

Vejdirektoratet oplyste desuden til MobilityWatch, at usikkerheden primært var tilknyttet CO2-tal for jernbaneprojekter – til trods for at det var vejprojekterne, der viste den klart største CO2-udledning.

Læs mere her: Én projekttype var det svage led i ministers tilbageholdte CO2-tal

Store CO2-udledninger

Udover kritikken af selve sagens håndtering begyndte flere også at stille spørgsmål ved selve CO2-udledningen, som infrastrukturaftalens projekter ville koste.

Her lød meldingen fra professor i miljøøkonomi Mikael Skou Andersen, at det var ”overraskende, at tallene er så store”.

”Nu er beslutningen jo truffet, men ideelt set burde man jo have spurgt sig selv, om i hvert fald de største vejprojekter virkelig var nødvendige, for det samlede billede, vi taler om her, det er jo ret meget,” lød det fra Mikael Skou Andersen.

Læs mere her: Overrasket professor: Nye CO2-tal sætter spørgsmålstegn ved store projekter i infrastrukturplan

Henrik Gudmundson, seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito, gik så langt som at kalde sagen ”pinlig” for regeringen.

Ifølge seniorkonsulenten burde der nemlig fra starten af have været mere gennemsigtighed omkring den CO2-udledning, som følger med byggeriet af planens veje og skinner.

”Det er misvisende, at man fremlægger en stor infrastrukturplan med klimavurderinger, uden at man overhovedet medregner klimabelastningen for at lave infrastrukturen – som jo er hovedindholdet i planen,” sagde Henrik Gudmundsson til MobilityWatch.

Læs mere her: Tænketank om infrastrukturaftale: ”Misvisende” at CO2 fra anlæg ikke var med fra starten

Politikere kritiserer ministeren

Fra politisk side begyndte bølgerne også at gå højt.

Her lød det kort tid efter MobilityWatchs afsløring fra både Venstre, Konservative, Radikale, Enhedslisten og Alternativet, at det var kritisabelt, at oplysningerne var blevet tilbageholdt, og at det fremover bør være et krav, at man inkluderer CO2-beregninger for anlægsfasen, når man forhandler infrastruktur.

Læs mere her: Politikere i fælles opråb: CO2-tal for anlæg skal være et krav i forhandlinger om ny infrastruktur

Læs mere her: Enhedslisten kræver tilbageholdte CO2-tal udleveret af minister

(Artiklen fortsætter under billedet)

Stemmer fra erhvervslivet meldte sig nu også i koret af kritikere.

Aalborg Portland mente, det var ærgerligt, at beregningerne ikke kom frem tidligere, da det kunne have banet vejen for klimakrav til branchen – krav, som flere dele af branchen faktisk efterspurgte under forhandlingerne.

Både cementproducenten og brancheorganisationen Dansk Infrastruktur mente, at sagen nu forpligtede politikerne til at finde en bedre CO2-regnemetode i en fart.

Læs mere her: Aalborg Portland: Tilbageholdte CO2-tal kunne bane vejen for grønne branchekrav

Som MobilityWatch kunne berette, var Frie Grønne de første, der kaldte ministeren i samråd, hvor partierne SF og Enhedslisten siden sluttede sig til.

Efter samrådet den 3. februar meldte Enhedslisten og Frie Grønne, at de ikke længere havde tillid til Benny Engelbrecht som transportminister.

Samme aften valgte ministeren at træde tilbage.

Læs mere her:Frie Grønne kalder transportminister i samråd om tilbageholdte CO2-tal