Transportens vilkår fylder traditionelt ganske lidt i valgkampe.

Der findes dem, der mener, at man hverken kan vinde eller tabe et valg på transportpolitik. Det bliver formentlig også tilfældet, når valgtrompeten snart lyder fra Christiansborgs hjørnekontor.

De store linjer bliver med sikkerhed de fremherskende valgtemaer: Velfærdssamfundets eksistens på kanten af en økonomisk recession, manglen på energi og arbejdskraft, danskernes sundhed og endnu en potentiel armlægning med kommende Covid varianter.

Men i modsætning til sidste folketingsvalg har politikerne denne gang transporterhvervets betydning i frisk erindring.

Coronakrisen viste, at godstransporten bandt samfundet sammen, selv under nedlukning af virksomheder og omfangsrigt hjemmearbejde.

De eskalerende transportpriser, der lægger yderligere brænde på inflationsbålet, får også vores politikere til at huske på, at gods i alle afskygninger altså ikke beames ned fra oven. De bliver, som led i globale forsyningskæder, i sidste ende bragt frem af dygtige vognmænd og chauffører.

Og viljen er der faktisk hos vores politikere til at gøre noget for transporten: EU’s vejtransportpakke er siden sidste valg blevet vedtaget og er virksom til gavn for udøverne af det danske vejtransporterhverv.

Regeringens klimapanel har fremvist nye løsninger for en grøn omstilling af transporterhvervet ved øget kapacitet og investeringer i materiel. En bred forligskreds i Folketinget har vedtaget en ambitiøs infrastrukturplan, der rækker helt til 2035.

Regeringen brød det kommunale affaldsmonopol på området for husholdningsaffald og lagde op til privat affaldshåndtering til gavn for vognmændene.

Men det er ligesom gassen går af ballonen, når det kommer til reel handling. Det er i min optik ubegribeligt, hvorfor man ikke fører ambitionerne helt ud i livet. Og det er vel at mærke underordnet, hvilken farve flertallet så i øvrigt måtte have.

DTL – Danske Vognmænd efterlyser, at politikerne holder fokus på den gode vilje og får sat handling bag ved de gode intentioner. De må ikke fortabe sig i detailregulering og tunnelsyn.

Indtil videre har konkret udmøntning af transportpolitikken nærmest pr. automatik været synonymt med udbygningen af et kontrolregime hos myndighederne.

Tag f.eks. den seneste udvikling i det, vi kan kalde ”Zonedanmark”. Først fik vi miljøzonerne, så nulemissionszonerne, og nu taler man så om udsynszoner.

Jeg mener, at vi ubetinget har gjort klart, at vi støtter den grønne omstilling af transporten. Og trafiksikkerhed har stået centralt i vores politiske virke igennem en årrække.

Alligevel har jeg på fornemmelsen, at ligegyldigt hvor meget, vi argumenterer for, at sikkerhedsforholdene i førerhusene er i rivende udvikling, så vil der være en politisk refleks, hvor behovet for at vise handlekraft og udøve magt afstedkommer øget kontrol.

Transportvirksomhederne i ”Zonedanmark” spørger sig selv, hvad den næste regel bliver, og med hvor kort varsel den indføres? For vognmanden skal hver gang investere i nyt materiel for midler, han ligesom alle andre har stadig færre af.

Vi hører nu også et formummet budskab om, at den store Infrastrukturplan 2035 skal underkastes en justering, som det hedder. Underforstået: Det bliver mindre ambitiøst, end vi egentligt havde stillet jer i udsigt.

Senest har transportministeren selv tilkendegivet, at nogle af planens projekter skal skubbes nogle år. Men tillid er en dyrebar valuta, man ikke skal sjakre med, uagtet at riget fattes penge.

Vi oplever desværre også ofte, at politikerne skubber transporterhvervet foran sig for at skaffe indtægter. Det er tydeligt, især hvad angår kilometerafgiften, hvor politikerne åbenlyst pålægger erhvervet en afgift i klimaets navn, som ikke bringer os en centimeter nærmere den grønne omstilling.

Afgiften påligner blot transporterhvervet en skat, som man ikke tør gå til borgerne for at opkræve. Det vel vidende, at afgiften – som i øvrigt er ekstrem dyr at opkræve – brandbeskatter transporterhvervet og dermed resten af samfundet. I øvrigt i en tid med i forvejen høj inflation.

Sammenfattende ønsker vi hos DTL – Danske Vognmænd konkret handling på fem centrale områder: Hold fast i infrastrukturplan 2035, pas på klimadumping fra udenlandske lastbiler, foretag en revurdering af kilometerafgiften, sæt fart på udmøntning af lastbilers større kapacitet. Og giv så Færdselsstyrelsen midler til at behandle transportørerne som kunder frem for kontrolobjekter.

Ny debatserie ser på transportsektorens vigtigste ønsker til valgkampen

Debat: Ny regering bør tage vognmandsbranchens situation mere alvorligt

Debat: Dansk Infrastruktur efterlyser dansk strategi for råstoffer

Debat: Brug for nyt klimavalg – nu med fokus på transporten

Debat: Ro om afgifterne er afgørende for grøn omstilling

Debat: Elbiler ”udgør på ingen måde en fuld løsning” på klimaudfordringer

Debat: Danske Havne vil have genåbnet infrastrukturaftale

Debat: Hold fast i infrastrukturplanen og de grønne løsninger