Et folketingsvalg står efter alt at dømme for døren. Det er en god lejlighed til at se på, hvad regeringen og Folketinget egentligt har nået i den forgangne periode.

Trods corona-pandemien og al den beslutningskraft, den krævede, blev der heldigvis plads til en lang række vigtige aftaler på transportområdet.

Der blev lukket to store aftaler om henholdsvis bilbeskatning og den fremtidige infrastruktur.

Begge er vigtige aftaler, der dels giver forbrugerne nogle klare rammer for at træffe grønne bilvalg, dels giver udsigt til en løbende og tiltrængt udbygning af infrastrukturen, så vi kan bevare vores mobilitet. Det er aftaler, som FDM gerne vil rose partierne bag for.

Med revisionen af den såkaldte AFI-lov er der også blevet skabt nogle bedre og vigtige rammer for, at stat, regioner og kommuner får mere albuerum i forhold til arbejdet med den kommende udbygning af ladeinfrastrukturen til elbiler. Nu er der pligt til at sende ønsker om nye ladestandere i udbud og mulighed for bedre at styre, hvor opsætningen sker.

Men ikke alt er godt, og der vil stadig være meget at gøre for en kommende regering og det nye Folketing.

Især bilaftalen hviler ganske usædvanligt på et meget snævert flertal, hvilket allerede har truet aftalegrundlaget, når det gælder opladningshybrider.

Det blev til en fornuftig tilretning af vilkårene for plugin-firmabiler, men allerede fra 2025/26 er der lagt op til, at afgiftslettelserne for elbiler for alvor udfases.

Det er for tidligt, mener FDM, da først pandemien og siden krigen i Ukraine har presset priserne på biler markant op godt hjulpet af globale leveringsproblemer.

Vi tvivler på, at priserne når at falde tilstrækkeligt til, at det til den tid vil være realistisk at begynde at skrue op for registreringsafgiften for elbiler. Sker det på et tidspunkt, hvor bilerne stadig er dyre, vil elbilsalget bremse hårdt op – det har vi set tidligere.

På infrastrukturområdet blev der i sidste års brede aftale blandt andet allokeret 500 millioner kroner til etablering af lynladere langs statsvejnettet. Meget tyder på, at det vil være for lidt og for sent.

I følge branchen vil behovet i 2030 være tre gange så stort, som det Vejdirektoratet har midler til og planer om. Et nyt Folketing må se på denne del hurtigst muligt.

Selvom AFI-loven og et kommende nyt nationalt videncenter for ladeinfrastruktur uden tvivl vil fremme udbygningen af ladeinfrastrukturen betragteligt, er der stadig en udfordring i forhold til elnettet.

Tilslutningen til elnettet forsinker mange ladestandere – i nogle tilfælde tager det mere end et år, før der er strøm i kablerne. Det er ligeledes en udfordring mange steder lokalt at sikre grøn, vedvarende strøm i elnettet fra eksempelvis solcelleanlæg.

Et nyt Folketing må gentænke reguleringen af elnettet og finde en bedre balance, der på den ene side sikrer større agilitet, uden at det på den anden side fører til, at omkostningerne for forbrugerne løber løbsk.

FDM håber også, at et nyt Folketing vil holde et vågent øje med to tiltag, hvor kommunerne har fået mulighed for at indføre henholdsvis nulemissionszoner og områder med lavere hastighedsgrænser.

Folketinget har givet kommunerne et bredt mandat, og det er så kommunerne, der over for borgerne skal stå til på mål for restriktionerne. Men borgere, der rammes, men ikke bor i den pågældende kommuner, er frataget enhver mulighed for at søge indflydelse.

FDM opfordrer til, at der fra Folketingets side holdes et vågent øje med kommunernes forvaltning af de nye rammer. Selvom Folketingets idé med at give kommunerne lov til at lave lavhastighedszoner handlede om trafiksikkerhed, er det planen i København og Odense i stedet at bruge zonerne til at mindske CO2-udledningen.

Målet er at gøre det så surt for bilisterne, at de opgiver at tage bilen. Det går selvsagt ikke.

Bilen er for mange helt uundværlig i det daglige, ligesom parkering er en del af byens infrastruktur. Derfor bør man fra Christiansborg sikre, at det fortsat er muligt at bo i byen og samtidig være bilejer. Her så FDM gerne, at kommunerne fik mulighed for i højere grad at kunne investere indtægterne fra parkeringsområdet i parkeringsfaciliteter. Det kunne også være i parker og rejs-anlæg.

Helt grundlæggende mener FDM, det er vigtigt, at store politiske aftaler, der i høj grad påvirker danskernes hverdag, træffes så bredt som muligt.

Vi vil derfor opfordre en kommende regering og det nye Folketing til at søge kompromiserne og ikke lade politisk drilleri eller snævre særinteresser styre.

Det er fint politisk at have modet til at gå foran og vise vejen, men hvis ikke befolkningen følger efter og træffer de ønskede valg, forbliver det symbolpolitik, og vælgernes opbakning risikerer at svækkes. Det er det sidste, vi har behov for nu, hvor vi alle kigger ind i dystre og usikre tider. Her er der brug for løsninger i fællesskab.

Ny debatserie ser på transportsektorens vigtigste ønsker til valgkampen

Debat: Ny regering bør tage vognmandsbranchens situation mere alvorligt

Debat: Dansk Infrastruktur efterlyser dansk strategi for råstoffer

Debat: Brug for nyt klimavalg – nu med fokus på transporten

Debat: Ro om afgifterne er afgørende for grøn omstilling

Debat: Elbiler ”udgør på ingen måde en fuld løsning” på klimaudfordringer

Debat: Danske Havne vil have genåbnet infrastrukturaftale