Hos Neste producerer vi bæredygtige brændstoffer, og vores erklærede mål er at hjælpe vores kunder med at reducere drivhusgasudledninger med minimum 20 millioner tons om året frem til 2030. Sidste år reducerede vores produkter 10,9 millioner tons CO2e globalt, og vi har større ambitioner fremadrettet.

Neste er derfor også opsatte på at bidrag til den grønne omstilling i Danmark, der med 70 procent-målsætningen efter klimavalget i 2019 satte sig i det grønne førersæde.

Siden da har vi dog ikke set store og langsigtede klimatiltag i transportsektoren, der sammen med landbruget synes at udgøre de største knaster i Danmarks grønne omstilling.

I 2030 forventes transportsektoren at udgøre 36 procent af Danmarks CO2-udledninger, svarende til 10,2 millioner tons CO2. Heraf udgør vejtransport omkring 90 procent.

Samtidigt forventes antallet af personbiler alene at stige fra 2,79 millioner i dag til 3,26 mio. i 2030. Og på trods af aftalen om flere elbiler på vejene, forventes det stadig, at 2,5 mio. af disse kører på benzin og diesel i 2030.

Yderligere politiske tiltag er nødvendige i transportsektoren, for at Danmark kan nå de ambitiøse klimamål.

Derfor håber vi, at politikerne i den kommende valgkamp ikke blot forsøger at overbyde hinanden i antallet af elbiler eller grønne fly, men i stedet fokuserer på at reducere CO2-udledningen i den eksisterende flåde af biler, lastbiler og fly, hvor udsigterne til elektrificering er endnu længere.

Det er en svær øvelse. I modsætning til andre brancher findes der nemlig ikke én silver bullet.

Hos Neste forventer vi, at den ambitiøse grønne omstilling af transportsektoren vil kræve en lang række nye teknologier. I Danmark udgør biobrændstoffer i dag 90 procent af den vedvarende energi i transporten, men i fremtiden vil også elektrificering, brint, biogas, og Power-to-X spille en rolle.

I den lette vejtransport er VE-brændstoffer på kort sigt og elektrificering på lang sigt løsningen. I tung vejtransport vil brint på sigt spille en større rolle.

I flyene vil iblanding af VE-brændstoffer blive afgørende for omstillingen. Og endeligt vil skibsfartens løsninger afhænge af størrelsen på færger og skibe: små færger kan på sigt elektrificeres, større skibe vil formentligt også sejle på VE-brændstoffer.

Det afgørende er, at disse teknologier kan konkurrere på markedsvilkår om at levere størst CO2-reduktion for færrest mulige penge.

Det vil samtidigt betyde, at batterier, brint, biogas og VE-brændstoffer vil ende i de transportmidler, hvor de gør klimaet størst gavn.

Det er rammevilkårene og sikkerhed om fremtidig regulering, der sikrer, at brændstofleverandører, distributører, logistikvirksomheder og køretøjsproducenter kan foretage de rigtige investeringer i dag, så Danmark når mest effektivt i mål med 70 procent-målet i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Derfor ser vi ikke blot frem til spændende debatter om klima og transport i den kommende valgkamp, men også et folketingsår, hvor der skal forhandles om grønne fly, en grøn skattereform i kølvandet på ekspertgruppens 2. delrapport, og ikke mindst VE-brændstoffer i vejtransport og søfart, når Aftalen om Grøn Omstilling af Vejtransporten genbesøges i 2023.

I de kommende forhandlinger skal politikerne finde CO2-reduktioner, der på kort kan lukke den nuværende reduktionsmanko på 0,4-3,5 mio. tons CO2, som vil opnå det vedtagne delmål om 50-54 procents CO2-reduktion i 2025. Her skal transportsektoren selvfølgelig også bidrage.

Debat: Ro om afgifterne er afgørende for grøn omstilling

Derfor må vi også indse, at grøn omstilling koster penge. Men det er afgørende, at vi sikrer en omstilling, der er så økonomisk effektiv som muligt.

Hos Neste er vi derfor særligt positivt stemte over beslutningen om at erstatte det nuværende iblandingskrav for VE-brændstoffer med et CO2-fortrængningskrav.

Det betyder nemlig, at brændstofleverandører skal reducere CO2-udledningen af deres produkter i et livscyklus-perspektiv (inklusiv ILUC-effekt: indirekte ændringer i arealanvendelsen), blandt andet ved brug af en øget mængde bæredygtige biobrændstoffer og nye brændstoffer som Power-to-X.

Det vil sikre omkostningseffektive CO2-reduktioner og sikre de nødvendige rammevilkår for investeringer i VE-brændstoffer til den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier.

I dag er CO2-fortrængningskravet blot 3,4 procent, og vil stige til 5,2 procent i 2025. Ifølge regeringens seneste klimaprogram vil en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet til 6,6 procent eller 10 procent levere hhv. 0,4 mio. tons eller 1,4 mio. tons CO2-reduktioner allerede i 2025. Det samlede reduktionspotentiale for bio- og PtX-brændstoffer i vejtransporten er 5,3-5,4 mio. tons CO2.

Debat: Brug for nyt klimavalg – nu med fokus på transporten

Men for at realisere dette potentiale har branchen brug for en bred politisk aftale om et langsigtet og ambitiøst CO2-fortrængningskrav, der peger fremad mod 2030 og årene herefter, ligesom Danmarks naboer i Tyskland, Sverige, Norge og Finland har vedtaget.

Vi fulgte meget interesseret med i klimadebatten under valgkampen i 2019. Danmark har siden fået en klimalov og et ambitiøst CO2-reduktionsmål, der berør alle landets sektorer.

Vi håber, at den kommende valgkamp og efterfølgende valgperiode vil sikre de langsigtede rammevilkår, der giver transportsektoren større sikkerhed om kravene til den grønne omstilling, så vi kan foretage de nødvendige investeringer og initiativer i tide.

Ny debatserie ser på transportsektorens vigtigste ønsker til valgkampen

Debat: Ny regering bør tage vognmandsbranchens situation mere alvorligt

Debat: Dansk Infrastruktur efterlyser dansk strategi for råstoffer