MobilityWatch

Opkøb, storpolitik og direktørudskiftninger: Her er sommerens bedste historier

Sommeren har ikke kun budt på skarp sol og hedebølger. Indenfor transport, infrastruktur, fragt og logistik har der været masser af gode historier i løbet af sommerferien. MobilityWatch giver her et overblik.

Foto: Mandoga Media/AP/Ritzau Scanpix

Opkøb, store politiske aftaler og udskiftninger på chefgangene er blot noget af det, sommeren har budt på i mobilitetsbranchen.

Her får du et overblik, hvis du skulle have misset nogle af de største historier, mens sommerferien stod på.

Dybe tag i lommerne

Foto: Ida Marie Odgaard
Foto: Ida Marie Odgaard

A.P. Møller-Mærsk tog endnu et skridt mod at blive et såkaldt integrator-selskab i sidste uge, da koncernen annoncerede to nye logistikopkøb for knap en mia. dollar. Netop selskabets logistikdivision var da også et af højdepunkterne for topchef Søren Skou, da selskabet udgav regnskab for andet kvartal i fredags.

Læs også: Mærsks logistikdivision vokser markant i andet kvartal - foretager nye opkøb 

NTG måtte i midten af juli til lommerne, da de købte det svenske transport- og logistikselskab LGT Group, der er specialiseret i møbeltransport. "Det bringer nogle nye muligheder for os," fortalte NTG-topchef Michael Larsen til MobilityWatch i forbindelse med det trecifrede millionopkøb.

Læs også: NTG bygger ny niche op med seneste opkøb: "Det bringer nogle muligheder for os" 

Transportkoncernen SDK Freja har ligeledes brugt penge på opkøb denne sommer, da det USTC-ejede selskab købte halvdelen af ikke bare et, men to miljøselskaber.

”Transport- og miljøvirksomhed er en kendt kombination i branchen. Når vi har valgt at gå i partnerskab med DSH og Nordic Waste, er det fordi, de er nogle af de dygtigste indenfor deres felt, og vi er ikke i tvivl om, at opkøbet kommer til at styrke SDK Frejas strategiske markedsposition," lød det om opkøbet fra Søren Gran Hansen, adm. direktør i SDK Freja, i forbindelse med opkøbet af DSH Recycling og Nordic Waste.

Læs også: SDK Freja køber halvdelen af to østjyske miljøselskaber 

Den største spiller blandt danske speditører, DSV, har haft travlt med at opjustere forventningerne til helåret i løbet af den hektiske sommer og har således ikke annonceret nogen opkøb.

Koncernen fra Hedehusene har imidlertid allerede fundet kikkerten frem igen, selvom opkøbet af kuwaitiske Gil endnu ikke er faldet helt på plads, fortalte topchef Jens Bjørn Andersen til MobilityWatch sidst i juli.

Læs også: DSV forventer Gil-handel godkendt i august – har allerede blikket rettet mod nye opkøb 

I udlandet har DSVs gamle flamme Ceva Logistics desuden foretaget et opkøb i form af en colombiansk speditør, mens Ubers logistikforretningen også har haft spenderbukserne på. Den schweiziske koncern Kuehne+Nagel fik også brugt penge på opkøb i form af et norsk laksefragtfirma.

Transportbranchen står over for klimamæssig overhaling

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Sommerferien blev skudt i gang med annonceringen af den længe ventede infrastrukturplan, som blev præsenteret af Folketingets partier den 28. juni.

En historisk bred aftale ligger bag planen for den danske infrastruktur, som beløber sig til 161 mia. kr.

Nåede du ikke at få sat dig ind i alle detaljerne i planen, kan du gøre det her:

Læs også: Danmark har fået en ny infrastrukturplan – få overblikket her 

Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380
Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380

På de endnu større linjer præsenterede EU-kommissionen den 14. juli den storstilede "fit for 55"-plan, der skal nedbringe EU-landenes CO2-udledning med 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990.

Og her er vejtransporten og flytrafikken blandt andet omfattet.

I oplægget fra kommissionen, som nu står over for en større gennemgang i EU-parlamentet, er der blandt andet lagt op til klimakvoter på vejtransporten og beskatning af flybrændstof. Noget, der vakte umiddelbar skepsis i begge brancher.

Læs også: Vognmænd lorne ved klimakvoter til transporten: Ændr energibeskatning i stedet 

Læs også: Transportselskab frygter nationale særregler i EU-klimapakke: Kan gøre det svært at konkurrere 

Læs også: Dansk flyselskab om udsigt til afgifter på flybrændstof: Uden alternativer giver det ingen mening 

Læs også: Grønt EU-udspil kan ramme flyselskabernes indtjening vurderer analytiker

En del af "Fit for 55"-udspillet var desuden at forbyde benzin- og dieselbiler fra 2035. Noget, der vakte bekymring i bilbranchen.

Læs også: Dansk elbilproducent efterspørger bedre infrastruktur 

En af årsagerne til panderynkerne er infrastrukturen til de mere miljøvenlige biler, som endnu er langt fra at være finmasket nok til at kunne efterkomme den efterspørgsel, der ventes at være i 2035 – særligt hvis kommissionens udspil ender med at blive til virkelighed.

Tidligere på sommeren meddelte Region Hovedstaden så, at den ville firedoble antallet af ladestandere på sine egne matrikler frem mod 2025. Tallet kan dog godt ende med at blive højere, fortalte formanden for trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup, til MobiltyWatch i den forbindelse.

Læs også: Innovation og faldende priser skal øge Region Hovedstadens ladestander-engagement  

Læs også: Clever åbner lynladestation på Frederiksberg

For få folk bag rettet

Foto: Emil Helms
Foto: Emil Helms

Manglen på chauffører i vejtransportsektoren er et udtalt problem, som der skal gøres noget ved. Sådan lød det fra flere sider i branchen, da MobilityWatch tidligere på sommeren kørte et tema om chaufførmanglen.

Læs også: ATL: Kampen om chaufførerne er blevet hårdere

Læs også: Dansk Persontransport om manglen på chauffører: "Vi har brug for politisk hjælp"

Læs også: Dekra: Kvinderne, de unge og de ledige skal være med til at løse chaufførudfordring

Læs også: Vikingbus: Bekæmp mangel på chauffører med forudsigelighed, tryghed og synlighed

Senest har Mærsk-topchefen Søren Skou også kommenteret problematikken.

Læs også: Søren Skou om chaufførmangel: "Det er et helt klart og reelt problem"

Det er imidlertid ikke alle aktører i branchen, der mener, at manglen på chauffører er så stort et problem, som det bliver gjort til. Det ville det i hvert fald ikke være, hvis transportvirksomhederne var bedre til at få fyldt lastbilerne op med varer. Sådan sagde Torben Lund, der er landechef for palle- og logistikvirksomheden Chep i Danmark, til MobilityWatch.

Læs også: Stor logistikaktør skoser transportbranchens snak om chaufførmangel: Det handler om at få fyldt bilerne op

Vejtransporten er (også) blevet dyrere

Foto: DSV
Foto: DSV

Fragtraterne på skibsfragt er eksploderet de seneste måneder. Her er vejtransporten gået en kende under radaren, men en række danske transportselskaber, herunder DSV, NTG og Frode Laursen, har den seneste tid hævet priserne gennem et såkaldt kapacitetstillæg.

"Der har været en periode på ti år, hvor der har været et kunstigt lavt omkostningsniveau, og det vil gradvist begynde at ændre sig," lyder forklaringen fra direktør i DTL, Erik Østergaard,

Læs også: Flere danske transportselskaber har indført nyt tillæg på vejtransport: "Der har været et kunstigt lavt omkostningsniveau" 

Ifølge Sydbank-analytiker Mikkel Emil Jensen, som blandt andet dækker DSV og Mærsk, er pristillægget et udtryk for "ubalance i markedet".

Læs også: Pristillæg på vejtransport er blevet standard mener analytiker: "Det her miljø er noget alle logistikselskaber bliver påvirket af"

Nye ansigter i chefstolene

Foto: Femern A/S/PR
Foto: Femern A/S/PR

Anlæggelsen af havnetunnellen i København, som bliver en del af den kunstige ø Lynetteholmen, er endnu et dansk infrastrukturprojekt i den store afdeling, og til at styre tøjlerne på projektet er der fundet en ny mand.

Det er således Claus Baunkjær, der har stået i spidsen for planlægningen af Femern-forbindelse siden 2012, der nu har overtaget styringen på anlæggelsen af Østlig Ringvej, som havnetunnellen også kaldes.

"Vi har fundet den bedste mand til projektet. Det er lige det her, som han kan. Han er super dygtig til at få besværlige processer til at glide fremad," fortalte Mikkel Hemmingsen, der er adm. direktør i Sund & Bælt, som står for planlægningen af havnetunnellen, til MobilityWatch i forbindelse med Baunkjærs jobskifte.

Læs også: Tidligere Femern-chef får ansvaret for københavnsk prestigeprojekt

Et andet jobskifte, der på sin vis relaterer sig til Femern-projektet, er Carsten Nørlands tiltrædelse som ny direktør i Scandlines. Han skal nemlig styrke selskabet frem mod 2029, hvor Femerntunnellen ventes at stå færdig – og klar til at gøre store indhug i Scandlines' guldrandede Rødby-Puttgarden- og Gedser-Rostock-færgeruter.

Carsten Nørland fortalte tidligere på sommeren om tankerne i forbindelse med jobskiftet til MobilityWatch.

Læs også: Han skal forberede Scandlines til kamp mod Femern-tunnel: "Store udfordringer er også spændende udfordringer"

Du kan også læse, hvad Søren Poulsgaard Jensen, som Carsten Nørland overtager for, ser tilbage på efter 10 år i chefstolen hos Scandlines.

Læs også: Scandlines-chef stopper efter ti år med skyttegravskrig, grønt fremsyn og masser af hjerteblod

Det er ikke kun på selskaber, der beskæftiger sig med mobilitet via vand og jorden, der har rokeret rundt på chefgangene i løbet af sommeren. Også SAS har fået en ny mand som adm. direktør i form af hollænderen Anko van der Werff – den første ikke-skandinav til at besidde posten i det dansk-svenske selskab nogensinde.

Ifølge Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker i Sydbank, bliver der rigeligt at tage fat på for den nye direktør, mens koncerndirektør Simon Pauck Hansen ikke lagde skjul på, at den nye topchef skal være klar fra start.

Læs også: Ny SAS-boss overtager store udfordringer: "Han skal genopfinde selskabet"

Læs også: Kommende SAS-topchef skal "hoppe på bussen mens den ruller"

Gode, gamle fysiske moneter

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Færre og færre bruger kontanter, når de kører med bussen.

Under coronanedlukningen blev kontanterne af smittehensyn fjernet fra busserne, hvilket betød at passagerer måtte købe billet via apps, Rejsekort eller andre mere moderne betalingsformer. Nu er kontanter imidlertid igen rykket ind i busserne, og det ærgrer busoperatøren Arriva, der syntes, at der her var en god lejlighed til et endegyldigt adiós til mønter og sedler.

Læs også: Arriva-direktør så corona som oplagt chance for endeligt opgør med kontanter i busserne: "Jeg havde da krydset fingre for det"

En holdning, der bliver bakket op af fagforeningen 3F, som repræsenterer bushcaufførerne.

Læs også: 3F bakker op om exit til kontanter i busserne: "Der er jo digitale muligheder i vidt omfang"

En undersøgelse, som Wilke har foretaget for MobilityWatch blandt et repræsentantivt udsnit af befolkningen, viser desuden, at andelen af folk, der finder det vigtigt at kunne betale med kontanter i bussen, er i klart mindretal.

I undersøgelsen svarer 8 pct., at det "i meget høj grad" er vigtigt for dem at kunne betale med mønter og sedler, 6 pct. svarer "i høj grad", mens der er 10 pct., som "i nogen grad" finder det vigtigt.

Samtidig finder 13 pct. det "i mindre grad" vigtigt, og endelig svarer 53 pct., at det "slet ikke" er vigtigt for dem at kunne betale busbilletten med fysiske penge.

Der er imidlertid flere aktører i branchen, der har den holdning, at kontanterne skal forblive i busserne af hensyn til de passagergrupper, som stadig vil benytte dem.

Læs også: Brancheforening ser kontant-exit som dårligt træk i bussernes passagerkamp

Læs også: Busselskab om kontantbetalinger: Selvfølgelig ville det være lettere for os uden

Læs også: Nordjyllands Trafikselskab fokuserer på moderne betalingsløsninger – men ser ingen grund til stop for kontantbetalinger

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs